HiddenFjords smoltstation

Den færøske laksefarm, HiddenFjord, udvider sin smoltproduktionskapacitet med et nyt recirkuleringsanlæg til større smolt. Stabil strømforsyning er en kritisk faktor for de mange fisk, som recirkuleringsanlægget skal rumme, så Coromatic har leveret et nyt nødstrømsanlæg og suppleret det eksisterende.

Indtil lakseynglen (smolt) når en vis størrelse, går den i indendørs fisketanke med tilhørende recirkuleringsanlæg. Her er de små fisk godt beskyttet mod lakselus og sygdomme og udvikler robusthed til at overleve i søvand. Fiskene er imidlertid yderst følsomme over for, at maskineriet kører, og at der er lys. Med et relativt ustabilt el-net på Færøerne er det nødvendigt med backup. 

”Vi oplever strømsvigt, fx i dårligt vejr – så vi er nødt til også at have vores egen forsyning. Med det nye nødstrømsanlæg går der ca. 17 sek. fra et strømsvigt, til der er strøm igen, og tingene begynder at starte op – dét er tilfredsstillende,” lyder det fra Teknisk leder
på HiddenFjords smoltstation, Jóannes Olsen.

Viderefører brugerfladen
Coromatic har leveret og idriftsat 5 stk. 1000 kVA-generatorer fra MTU til det nye anlæg plus yderligere 4 stk. 630 kVA-generatorer til udbygning af et eksisterende anlæg. ”Vi havde i forvejen nogle nødgeneratorer og en styring, vi ønskede at fortsætte med – så vi kan videreføre en brugerflade, der ligner den, vi har. Coromatic har i samarbejde med Deif implementeret styringen i det nye anlæg, så vi har samme linje som hidtil, bare meget større kapacitet,” fortæller Jóannes.

Projektleder fra Coromatic, Michael Kærager, uddyber:
”Vi har bygget en styring på standardgeneratorerne, programmeret den om og monteret tilsvarende styringer i tavlerne – og programmeret tavle- og generatorstyringerne sammen. På den måde har vi med opbygningen og styringen af anlægget tilpasset det til den måde, HiddenFjord normalt
styrer tavler.” 

Læs hele cases her

Mere fra...

05.04.2023Coromatic A/S

Sponseret

REMA 1000 fik et serverrum efter mottoet: “sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed”

06.10.2022Coromatic A/S

Sponseret

State-of-the-art datacenter til it-virksomheden

23.03.2022Coromatic A/S

Sponseret

Efter gentagne stormvarsler og oversvømmelser fik beboerne i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord et kystsikringsanlæg

24.02.2022Coromatic A/S

Sponseret

Livet på privat ø blev opgraderet, da den gamle dieselgenerator blev udskiftet med en ny topmoderne strømforsyning

17.11.2021Coromatic A/S

Sponseret

Danfoss fabrik i Gråsten tester frekvensomformere for hele verden

06.09.2021Coromatic A/S

Sponseret

Naviair - Bedre transparens og besparelser