Hoffmann udvider på el-service og køber KLJ-EL
Med opkøbet af el-installationsvirksomheden KLJ-EL, vil Hoffmann føje flere ressourcer til sin el-service.
Entreprenør- og installationsvirksomheden Hoffmann udvider igen el-service aktiviteterne og har pr. 1. september opkøbt el-installationsvirksomheden KLJ-EL i Lejre.
Hoffmann Teknik har igennem en årrække haft en kontrolleret vækst, og opkøbet af aktiviteterne i KLJ-EL tilføjer flere ressourcer til serviceafdelingen.
Læs også: Hoffmann udvider i Jylland
Den tidligere ejer af KLJ-EL, Karsten Leth Jensen, vil i forbindelse med opkøbet - og sammen med resten af medarbejderne - fortsat servicere eksisterende samt nye kunder under samme navn og fra samme adresse i Lejre.
Sektionsleder Jan Ib Andersen får det overordnede ansvar for at integrere KLJ-EL i Hoffmann Teknik, som på Sjælland er lokaliseret i Skibby, Allerød og Glostrup.
-JMA