Hurtigere at montere brandsikre kabler
JMV-Elteknik leverer brandsikre kabler til installationer der skal brandsikres. Det er fx nød- og panikbelysning,...
JMV-Elteknik leverer brandsikre kabler til installationer der skal brandsikres. Det er fx nød- og panikbelysning, brandvarslingsanlæg og strømforsyning af ventilationsanlæg, der ubetinget skal kunne køre, hvis uheldet er ude, og det brænder.
Kablerne er halogenfrie og opfylder kravene i IEC60331 normen, dvs. de kan holde til en temperatur på 750 °C i tre timer uden at nedbrydes. Grunden er brugen af den specielle Mica® tape, der er viklet om lederen tættest på kobberet. Tapen bevarer smidigheden under også efter en brand, så der ikke sker en kortslutning mellem lederne, heller ikke selv om det øvrige isolerende materiale er brændt væk.
Stærkstrømsregulativet foreskriver, at et brandsikkert kabel skal afsluttes brandsikkert i dåsen. Bruges en almindelig og ikke brandsikker dåse, skal der på sædvanlige gummikabler med silicone isolering monteres en ekstra strømpe om hver leder. Men i JMV-Eltekniks kabel med indbygget Mica-tape, kan lederne sluttes direkte til de keramiske klemmer uden ekstra strømpe. Det sparer tid og gør arbejdet lettere.
JMV-Elteknik lagerfører et bredt program af brandsikre kabler fra 2x0,75 til 5x6 mm2, men andre kvadratstørrelser kan skaffes. JMV-Elteknik samarbejder nemlig tæt med producenten, der er en af Europas største inden for brandsikre kabler.