Hybride ventilationssystemer sikrer effektiv luftfordeling
KE Fibertec anvender laserteknologi, der muliggør produktion af mere avancerede produktvarianter, hvor passive lavimpulskanaler gøres mere aktive ved at laserskære en række små huller eller isætte dyser i tekstilmaterialet.
Jo flere huller eller dyser, desto mere aktive bliver tekstilkanalerne naturligvis, og virkemåden ændres fra et passivt lavimpulssystem til et aktivt opblandingssystem eller en såkaldt hybrid tekstilkanal.
KE Fibertec markedsfører to produkter til tekstilbaseret hybridventilation; henholdsvis KE Inject Hybrid og KE DireJet Hybrid. Disse systemer udføres som runde (Ø), halvrunde (D) eller kvartrunde (½D) kanaler. Ventilationsteknisk er både KE Inject Hybrid systemet og KE DireJet Hybrid systemet at betragte som en kombination af aktiv højimpulsventilation og passiv lavimpulsventilation, hvor en del af luftmængden i systemet spredes væk fra nærzonen under kanalen.
Læs mere om de forskellige systemer vi kan tilbyde til optimal og effektiv luftfordeling på www.ke-fibertec.dk eller kontakt os i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste ventilationsprojekt.