Ifö klar med komplet standardsortiment uden skyllekant

Toiletter uden skyllekant stormer frem. Når der i dag bliver installeret nye toiletter, er langt størstedelen uden skyllekant. Det har man nu taget konsekvensen af hos Ifö, som har valgt at gøre hele sin standardserie af toiletter Rimfree®.

Ifö-toilettet er i mange danske hjem et slags ikon, som siden starten i 1936 har gennemgået en større udvikling på både design og funktion. Fra dette forår bliver hele sanitetsvirksomhedens sortiment af standardtoiletter nu uden skyllekant. Spira og Spira Art er navnene på den nye, komplette standardserie af Rimfree®-toiletter hos Ifö.

”Fremtidens toiletter er uden skyllekant. Bedre hygiejne, lettere rengøring og mulighed for at anvende færre rengøringsmidler bliver i højere og højere grad afgørende parametre for valg af toilet. Derfor er vi nu gået ”all-in” med et fuldt sortiment af Rimfree®-toiletter, som nu er vores standardsortiment,” siger Per Holleufer, produktchef i Ifö Geberit Group Danmark.

I september 2019 bliver det sidste Ifö Rimfree®-toilet tilført Spira serien, som herefter vil være komplet på alle standardmodeller.  Rimfree®-teknologien blev oprindeligt udviklet efter forespørgsel fra det engelske hospitalsvæsen med henblik på ekstra høj hygiejne og rengøringsvenlighed. Det er denne teknologi, som i dag anvendes på Ifö Spira-toiletterne.

Som alle andre af Ifös toiletserier, er Ifö Spira-toiletterne som standard fremstillet med Ifö Clean glasur – Ifös specielle rengøringsvenlige glasur, som lukker de små mikroskopiske porer, der findes på normalt porcelæn. Det giver en ekstra glat og hård overflade, som gør det svært for kalk og snavs at sætte sig fast, og dermed lettere at holde toilettet rent.

En fremtid uden skyllekanter

Per Holleufer fortæller, at op mod 80 procent af de toiletter, som bliver solgt til ejerboliger i dag, er uden den traditionelle skyllekant. Den andel forventer Per kun vil stige i fremtiden, og det samme, mener han, kommer til at gøre sig gældende i andre typer boliger fremover.

”De nye rimfree®-toiletter installeres efter samme principper som de gamle, så de kan skiftes uden problemer. I ejerboliger er langt størstedelen af ny-installerede toiletter allerede helt eller delvist uden skyllekant, og de store boligbyggerier med lejeboliger er også ved at komme med,” fortæller Per Holleufer, der sammenligner tendensen med tilvænningsperioden for softclose-toiletsæder:

”Engang var softclose-toiletsæder også noget nyt, man lige skulle vænne sig til. Men i dag kan man slet ikke forestille sig et nyt badeværelse, hvor toiletsædet ikke er med softclose,” slutter han.

Mere fra...

03.04.2024Geberit A/S

Sponseret

Nyt gulvstående toilet fra Ifö: Øger effektiviteten og reducerer støj

25.03.2024Geberit A/S

Sponseret

Fem gode grunde til, at forbrugerne stadig vælger Geberit AquaClean:

05.03.2024Geberit A/S

Sponseret

40 procent hurtigere installation . 10 gange bedre skylleevne

12.02.2024Geberit A/S

Sponseret

70 procent af verdens befolkning vasker sig efter toiletbesøg, og det er der flere gode grunde til

31.01.2024Geberit A/S

Sponseret

Pladsbesparende afløbssystem fra Geberit til fremtidens etagebyggerier

18.01.2024Geberit A/S

Sponseret

4 gode grunde til at Geberit AquaClean stadig er et foretrukket valg af installatører