Jobopslag

Industrielektriker

ELTRONIC A/S

eltronic.dk/

  • info@eltronic.dk
  • +45 76 74 01 01
  • Kilde Allé 4 DK-8722 Hedensted
Se profil  
Stilling: Industrielektriker
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 05.06.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 22.04.2022
Søg job  

Vil du være med til at udbygge vores serviceorganisation, og brænder du for at levere den bedste service? Så har vi brug for dig til en spændende nyoprettet stilling på en af vores lokationer i Hedensted, Odense eller Ballerup. Vi er førende leverandør af automations- og informationsløsninger til nogle af Danmarks største industrivirksomheder.

Som Industrial IT-Technician hos Eltronic bliver du en del af en global virksomhed og kommer til at indgå i vores dygtige SCADA og MES team, som udvikler og leverer industrielle IT-systemer og IT-løsninger, som danner grundlag for digitalisering af nye som eksisterende produktionsanlæg. Kunderne efterspørger vores stærke domænekendskab og kompetencer, da vi som leverandør leverer hele paletten inden for produktions IT-løsninger.

Vores arbejdsplatform er AVEVA, hvor Eltronic A/S er en af de stærkeste leverandører, hvad angår AVEVA kompetencer i Danmark. Vores SCADA og MES systemer er derfor primært baseret på AVEVA, .NET og SQL-databaser, hvoraf vi udarbejder standardiserede moduler og kundetilpassede løsninger. Du vil indgå i et stærkt team, som ligeledes supporterer vores egenudviklede MINI MES løsninger.

Vi udbygger nu serviceorganisationen og har brug for dig, der motiveres af at have mange bolde i luften samtidig med, at du kan løse problemer, når de opstår. Du er selvkørende, planlægger din egen dag, og du trives i rollen med den brede kontaktflade både internt og ud mod kunden.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Teknisk support, hvor du løser opgaverne indenfor bl.a. OEE, HMI og database, når de opstår.
  • Andre support opgaver inden for industriel IT.
  • Forebyggende vedligehold af f.eks. databaser.
  • Tilføjelse/tilretninger på eksisterende udstyr.
  • Hjælpe med mindre opgaver på projekter.

Stillingen refererer til SCADA MES Manager, og du vil blive en del af SCADA MES-teamet i Eltronic A/S. Din arbejdslokation kan være i Hedensted, Odense eller Ballerup alt efter, hvad der passer bedst for dig.
Du kan forvente op mod 20 rejsedage årligt, hvilke du selv har stor indflydelse på planlægningen af.

Din baggrund
Stillingen stiller store krav til de menneskelige kvalifikationer og din evne og lyst til at kommunikere på tværs af funktioner. Din gennemslagskraft, dit smittende engagement og dine veludviklede kommunikationsevner er medvirkende til et vellykket samarbejde og gode resultater.

Din faglige baggrund kan være softwareingeniør, ICT-ingeniør, elektroingeniør eller lignende. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med AVEVA System Platform. Herudover forventer vi:

  • Du har en god forretningsforståelse og flair for samarbejde på tværs af funktioner.
  • Du er innovativ og motiveres af at arbejde med høje standarder og langsigtede løsninger.
  • Du er serviceminded, struktureret og selvkørende.
  • Du har lyst til at arbejde med service og mindre projektopgaver.
  • Du brænder for kundekontakt og den optimale løsning på opgaverne.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Eltronic tilbyder
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres kvalitet, en uformel organisation, hvor resultater betyder mere end titler, samt en afdeling, der ser frem til at byde dig velkommen ombord.

Du tilbydes kontinuerlig faglig og personlig udvikling kombineret med et stort ansvar samt en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 22 års erfaring med produktionssystemer og automation. Eltronic A/S udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare- life science- og fremstillingsindustrien. Eltronic A/S beskæftiger mere end 160 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SCADA MES Manager Carsten Gram Lindegaard på mobil 27876651 eller mail cgl@eltronic.dk.

Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så klik på Ansøg og send din ansøgning allerede nu, hvis du gerne vil være en del af holdet.

Tags: ELTRONIC A/S

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere