Jobopslag

Kan du se dig selv indgå i et stærkt professionelt team, hvor du har gode muligheder for at vokse og udvikle dig selv?

Eltronic A/S

  • Eltronic A/S Kilde Allé 4 DK-8722 Hedensted
Stilling: Industrielektriker
Ansættelses­forhold: fulltime
Ansøgnings­frist: 31.08.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 05.07.2022
Søg job  

Hos Eltronic i Ballerup vækster vores forretning, og vi udvider nu teamet med flere medarbejdere.

Stillingen:

Stillingen som industrielektriker hos Eltronic i Ballerup består af at løse små og store planlagte og akutte opgaver hos vores industrielle kunder.
Dine primære arbejdsområder bliver:
Service og vedligehold ved vores industrielle kunder.
Fejlfinding på maskinanlæg.
Anlægsmontage af nye procesanlæg.
Hardwaremontage af nyt udstyr.
Optimering af eksisterende anlæg.
Din hverdag bliver meget afvekslende med opgaver og projekter af skiftende karakter og størrelse. Du bliver en del af et tværfagligt team med professionelle og engagerede kollegaer, der altid står klar med en hjælpende hånd og et smittende højt humør.

Faglige kvalifikationer
Du er uddannet elektriker, industrielektriker, automatiktekniker eller lignende.
Du har minimum 2 års erfaring med faget, men vi sørger for, at du bliver lært op indenfor de områder, som du måske ikke har erfaring med.
Væsentligst er, at du er dygtig til dit fag og ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer. Du nyder at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø og kan til tider tilpasse dig perioder med skiftende arbejdstider.

Personlige kvalifikationer
Som person er du selvstændig, omhyggelig og kvalitetsbevidst. Du er tålmodig og serviceminded og forlader først et opgave, når den rigtige løsning er fundet.
Du er først tilfreds, når kunden er tilfreds – også i pressede situationer.
Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og er god til at kommunikere med både kunder og kolleger.

Vi tilbyder
En yderst spændende og selvstændig stilling i en innovativ virksomhed, hvor der er højt til loftet og som er præget af godt humør samt effektive og meget engagerede kolleger.
Du får daglig base på lokationen i Ballerup, men vil bruge en stor del af din tid hos kunderne i hovedstadsområdet.
Eltronic er en virksomhed i vækst og der er derfor gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en hverdag med teknikere og fagfolk inden for mekanik, plc, el og meget andet.

Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 21 års erfaring med produktions systemer og automation.
Eltronic A/S udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare-, life science- og fremstillingsindustrien.
Eltronic A/S beskæftiger mere end 160 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director for Pharma Engineering, Boe Villum Boesen på telefon +45 3017 8810.
Samtalerne afholdes løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere