Inspirationsdag gearede HVAC-branchen til en grønnere og mere digital fremtid

Til vores Inspirationsdag 2024 blev der tænkt store tanker og stillet svære spørgsmål om, hvordan vi ved at forankre AI og digital innovation i HVAC-branchen kan skabe en grønnere fremtid.

Salen var fyldt, da oplægsholderne præsenterede deres bud på fremtidens digitale løsninger til HVAC-branchen. Foto: METRO THERM

D. 24. september afholdt vi vores Inspirationsdag på hotel- og konferencecenter Nyborg Strand. Arrangeret i et samarbejde mellem os og vores datterselskab Genvex, blev der på dagen inviteret en række engagerede eksperter og branchefolk til at komme og fortælle om de visioner, barrierer og udfordringer, HVAC-branchen kommer til at stå over for i fremtiden.

Ægte grønne løsninger til en kunstig fremtid
Titlen for årets event var "ægte grønne løsninger til en kunstig fremtid", og dagens omdrejningspunkt var derfor især, hvordan AI og digital innovation i fremtiden vil kunne hjælpe med at bringe os i mål med den grønne omstilling.

Gennem flere Q&A’s efter oplæggene fik de fremmødte deltagere lejlighed til at stille spørgsmål og udfordre eksperterne. Det blev til flere interessante dialoger om, hvad f.eks. VVS’eren, konsulenten, bygherren og entreprenøren konkret kan gøre for at blive klædt endnu bedre på til en grønnere og mere digital fremtid.

Besøg af fremtidsforsker, teknologidirektør og tv-vært
Dagens konferencier var vores salgs- og marketingdirektør hos METRO THERM og Genvex, Christian Brydensholt, der ledte publikum gennem dagens program og de i alt syv oplægsholdere.

Teknologidirektør for Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen, åbnede ballet med en snak om, hvordan man ved hjælp af digitalisering kan optimere HVAC-anlæg, så de kan reagere på prissignaler og dermed bedst udnytte varme og kuldekapacitet.

Herefter var der besøg af forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning, der fortalte, hvordan den demografiske vækst vil stille bestemte krav til fremtidens boliger, både i forhold til størrelse, komfort, materialer, energioptimering og indeklima.

Dagens hovednavn Nikolaj Sonne, kendt fra DR-programmet "So Ein Ding", afsluttede dagen med en snak om, hvilke anvendelsesmuligheder han ser for AI i fremtiden.

Forskningschef Marianne fra Fremforsk - Center for Fremtidsforskning. Foto: METRO THERM

Jørgen S. Christensen, teknologidirektør hos Green Power Denmark. Foto: METRO THERM

Dagens konferencier Christian Brydensholt, salgs- og marketingdirektør hos METRO THERM og Genvex. Foto: METRO THERM

Tid til faglig sparing og netværk
Foruden oplæggene blev der naturligvis også tid til en bid mad på hotellets restaurant med udsigt til Storebælt. Og under de flere indlagte kaffepauser blev der anledning til noget faglig sparring og netværkspleje mellem de omkring 150 deltagende branchefolk. 

Flere spørgsmål står stadig åbne
Hele spørgsmålet om AI og den digitale udvikling er i sig selv et spændende emne. I relation til vores fremtidige fælles varme- og energiforsyning, er det dog interessant at kigge på, hvordan den digitale udvikling kan hjælpe os med at komme i mål med den grønne omstilling.

Arrangementet besvarende nogle af de spørgsmål, men flere står fortsat åbne. Opgaven herfra bliver for HVAC-branchen at finde ud af netop, hvordan AI og andre nye digitale teknologier kan give også en hjælpende hånd i forhold til at komme i mål med opgaven henimod et CO2-neutralt Danmark.

Mere fra...

01.10.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Inspirationsdag gearede HVAC-branchen til en grønnere og mere digital fremtid

17.09.2024METRO THERM A/S

Sponseret

NYHED: Byd velkommen til vores nye varmepumpe med naturligt kølemiddel

13.08.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Alpaslan har været hos METRO THERM i 25 år!

06.08.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Grøn energi giver kolde øl og varme bade på Roskilde Festival 2024

05.06.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Nu kan du opgradere til myUplink

30.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Hvorfor leje, når man kan eje?