Installatører kan mindske smitten i folkeskoler

Hvordan undgår vi, at de kommende måneder bliver en rutsjebanetur af lokale op- og nedlukninger af skolerne? Det gør vi med intelligente løsninger.

”Dårligt indeklima og ringe luftkvalitet er ikke et problem, som er opstået på grund af corona. I flere årtier har eksperter på området forsøgt at råbe politikerne op og gøre opmærksom på problemet", skriver Henrik W. Petersen og Troels Blicher Danielsen i debatindlægget. Foto: Arkiv..

Den sidste tid har vi set bekymrende eksempler på voldsomme lokale smitteudbrud. Eksempelvis i Kolding, hvor tre skoler og en vuggestue blev ramt af et større smitteudbrud af Covid-19. Det skriver Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, og Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne i et debatindlæg bragt i Politiken den 7. april.

Situationen i Kolding vil formentlig gentage sig andre steder de kommende uger og måneder i takt med, at vi langsomt åbner mere og mere op. Men det vil de to herre undgå med brugen af intelligente løsninger, som de ved, kan gøre en forskel.

”Vi er ikke virologer. Til gengæld repræsenterer vi en stor gruppe fagfolk, som ved rigtig meget om, hvordan man kan mindske smittespredning ved hjælp af intelligente tekniske installationer som ventilationsanlæg og berøringsfrie løsninger. Løsninger, som den dag i dag desværre slet ikke tages i brug i tilstrækkelig grad”, skriver Henrik W. Petersen og Troels Blicher Danielsen i debatindlægget.

Smittefabrikker i fuldt flor

Forskning peger ellers på, at eksempelvis ventilation med udendørs lufttilførsel er et vigtigt redskab, når man vil mindske spredningen af smitte. Derfor er det dybt bekymrende, at kun 40 procent af danske folkeskoler opfylder kravene i Bygningsreglementet om frisk luft. Og når flere eksperter har italesat de danske folkeskoler som “smittefabrikker”, gør det ikke bekymringen mindre, står der i indlægget.

”Dårligt indeklima og ringe luftkvalitet er ikke et problem, som er opstået på grund af corona. I flere årtier har eksperter på området forsøgt at råbe politikerne op og gøre opmærksom på problemet. Debatter, forskningsstudier og ansvarsforskubbelser har der været rigeligt af. Det, der til gengæld har manglet, er reel politisk ansvarstagen for den luft, vores børn indånder” skriver Henrik W. Petersen og Troels Blicher Danielsen.

Derfor er deres budskab til politikerne: Gør noget ved det dårlige indeklima i folkeskolen, og høst de mange gevinster, det vil medføre. For udover at mindske smitte, vil et bedre indeklima også øge trivslen og indlæringsevnen blandt eleverne, nedbringe sygefraværet blandt personalet, mindske risikoen for skimmelsvamp, sænke energiforbruget og forbedre samfundsøkonomien.

De henviser til Tyskland, hvor regeringen afsat 3,5 milliarder kroner til at forbedre ventilationssystemerne i skoler, kontorer, universiteter og andre offentlige bygninger. Det eksempel kan vi lære af i Danmark, mener Henrik W. Petersen og Troels Blicher Danielsen.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Rotorveksler kan bidrage til bedre fugtstyring i boligen

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle