Instrumenter til elektrikeren
Elma Instruments A/S har præsenteret to nye drejefeltstestere. Begge instrumenter opfylder IEC 61010-1 KAT IV og kan...
Elma Instruments A/S har præsenteret to nye drejefeltstestere. Begge instrumenter opfylder IEC 61010-1 KAT IV og kan dermed anvendes i hele installationen med stor sikkerhed.
Elma DT-901 har et stort tydeligt LCD display i stedet for traditionelle lysdioder. Displayet er nemt at aflæse, og det viser både de enkelte faser og drejefelt. Instrumentet kan registrere, om det er tilsluttet rigtigt. Drejefeltet vises ikke ved fejltilslutning til f.eks. to faser og nul, det vises først, når der er tre rigtige faser.
Elma DT-902 kan være en hjælp ved montering af f.eks. en pumpe eller kompressor. Instrumentet kan hjælpe til, at sikre, at omdrejningsretningen er rigtig før ibrugtagning. Dette har før kunnet være en besværlig opgave, da man skulle sikre sig at både faserækkefølgen på forsyningsspændingen var rigtig, samt at mortorviklingerne var rigtigt monteret i klemkassen. Med Elma DT-902 klares dette let og man sikrer sig mod fejl.