Gadebelysningen er noget, der påvirker os alle, og vi har derfor også et fælles ansvar for at forbedre den ved at gribe de muligheder, der er til rådighed i dag. Nye intelligente LED-løsninger byder på masser af muligheder. Det gælder blot om at gribe bolden.
Lige nu ser vi kun de spæde første skridt til intelligent LED-belysning og effekten heraf, men jo flere der tør tage det nødvendige skridt, jo hurtigere kan vi netop udvikle og optimere de uendelige muligheder, der er for intelligent LED-belysning. Det skriver Michael Kragh. Foto: Signify Denmark A/S.
Grålige dage og træernes brunrøde blade har så småt fundet sig ind i vores hverdag igen. Efterårets måneder har for alvor fået fat, og døgnets mørke timer fylder mere og mere for hver dag, der går. Det betyder både, at vi bliver mere opmærksomme på, hvordan vi lyser vores hjem op, så vi stadig kan bevæge os rundt i lampernes skær, men det er også en oplagt mulighed for at skænke den belysning, der hver dag får os trygt gennem gader og stræder, en velfortjent tanke.
Gadebelysning er en af de elementer i hverdagen, vi ikke tænker over, før det ikke fungerer. Lige som når en forkølelse fjerner lugtesansen, og man indser, hvor stor en betydning den har for vores fysiske velvære. Ud over et irritationsmoment så kan dårlig gadebelysning have store konsekvenser for fx trafiksikkerhed for både cykelister, bilister eller fodgængere, der krydser vejen. Gadebelysningen er noget, der påvirker os alle, og vi har derfor også et fælles ansvar for at forbedre den ved at gribe de muligheder, der er til rådighed i dag.
Med ny intelligent LED-belysning har vi i dag de bedste forudsætninger for offentlig belysning. Den intelligente belysning er fleksibel, hvilket betyder, at lysstyrken kan ændre sig alt efter, hvor meget trafik og aktivitet, der er på gaderne. Der kan også tilføjes sensorer der kan måle temperatur, forurening mm. Drift og vedligehold bliver også markant nemmere og billigere, da systemet selv giver besked om defekter - de ansvarlige for driften kender dermed allerede placering, armaturtype, fejlmeddelelse etc. inden de tager ud til det defekte armatur. Dermed kan de have det korrekte og fornødne materiel med fra start. Så intelligent LED-belysning ikke bare giver et bedre lys og regulering, men kan også give de enkelte kommuner store besparelser ift. udskiftning, service og energiforbrug.
Med denne mulighed får man altså både en løsning, der giver økonomisk virkelig god mening, men vi får også en løsning, der bruger cirka halvt så meget energi og har en væsentlig længere levetid – noget der har stor indflydelse for vores klode og energiforbrug. Her står vi altså med en oplagt mulighed for at gøre noget konkret for en mere smart, sikker og miljøvenlig byudvikling.
I bund og grund kræver den intelligente belysning, at der er nogen, der tør bruge den, og at der er nogen, der vil tage skridtet videre og tage handling. Vi ser flere eksempler på kommuner, der allerede har implementeret de intelligente lyskilder, og hvor fordelene allerede viser sig. Nogle kommuner har startet i det små med pilotprojekter, og andre som for eksempel Holbæk og Frederiksberg er godt i gang. Fredensborg har også startet deres rejse mod intelligent vejbelysning. Det giver kontrol og overblik til den enkelte kommune, der kan gå ind og regulere hver enkelt vejarmatur, og det sikrer god, sikker belysning for alle, der bevæger sig i gadebilledet.
Lige nu ser vi kun de spæde første skridt til intelligent LED-belysning og effekten heraf, men jo flere der tør tage det nødvendige skridt, jo hurtigere kan vi netop udvikle og optimere de uendelige muligheder, der er for intelligent LED-belysning. Intelligent belysning viser vejen frem, det kræver blot, at vi tør gå ned ad den oplyste vej. Det er netop nu, at vi i fællesskab skal udnytte de innovative, teknologiske løsninger, der udvikles på højtryk. Det er en kæmpe fordel for ikke bare os selv og hinanden, men også for økonomien og miljøet. Jeg håber i hvert fald på, at se mange flere intelligente LED-løsninger, når mørket falder på hæld.
Sanitet

Unidrain fejrer historisk jubilæum
Designvirksomheden Unidrain fejrede i starten af maj et helt særligt jubilæum. For anden gang kunne en medarbejder nemlig hyldes for 15 års tro tjeneste. Jubilaren er Jacob Honoré, som er Unidrains produktchef.
Virksomhedsdrift

Kemp & Lauritzen skal sikre tryghed i Aarhus Kommune
Kemp & Lauritzen har netop vundet en af to rammeaftaler om service, drift, vedligehold og levering af tyverialarm-systemer i Aarhus Kommune.
Arbejdsredskaber

Knauf går forrest med nye EPD’ere
Med regeringens nye CO2-regler for nybyggerier, er det afgørende at kunne vurdere byggeriets egentlige livscyklus med Environmental Product Declaration (EPD). Knauf har udarbejdet produktspecifikke EPD’ere på størstedelen af virksomhedens produkter, og som viser klart forbedrede miljøpåvirkninger på samtlige gipsplader og akustiklofter.
El-materiel

CR Electric udvider mod øst
I februar måned kunne CR Electric meddele at de udvidede forretningen med en ny afdeling mod vest i Fredericia, og dermed blev mere landsdækkende. De kan nu tilmed afsløre, at de udvider igen–denne gang mod øst, da svenske MTEK er blevet en del af CR Electric.
Energi

Frisatte data skal sætte skub i energieffektive bygninger
En række offentlige myndigheder og selskaber startede i april et forsøg med frisætning af data for el- og fjernvarmeforsyningen af bygninger i Aarhus Kommune. Målet er et bedre datagrundlag til at energieffektivisere bygninger.
Virksomhedsdrift

Bravida vinder stor teknikentreprise for AGC Biologics A/S
Bravida Danmark har underskrevet en aftale med AGC Biologics A/S om levering af komplet installationspakke til deres 18.000 kvadratmeter bygning, der opføres i Søborg det næste år.