Intelligent system til energioptimering
Den danske Home Automation virksomhed INNOVUS A/S lancerer nu et nyt koncept med navnet Office Automation.
Office Automation går i al sin enkelthed ud på at sænke energiforbruget og dermed CO2 udslippet, uden at medarbejderne skal ændre vaner og rutiner. Systemet er modulopbygget og kan derfor tilpasses den enkelte virksomhed. Kommunikationen mellem de enkelte styringsenheder er trådløs, hvorfor der kun er begrænsede omkostninger til installationer.
Systemet kan installeres som tillæg til den eksisterende elinstallation, og uden at der skal trækkes nye kabler til kommunikation. De enkelte virksomheder vil opnå en besparelse på deres energiomkostninger, med en hurtig tilbagebetaling.