Interact Pro: Intelligent trådløs belysning, helt uden bøvl
Nu kan du installere intelligent belysning med trådløs lysstyring til professionelt brug via din smartphone og det smarte dashboard.
Hvis du allerede kender Philips Hue, vil du straks føle dig hjemme med Interact Pro. Nu kan du installere intelligent belysning, med trådløs lysstyring, til professionelt brug via din smartphone og det smarte browserbaserede dashboard.
Interact Pro er et kæmpe fremskridt ift. hvad du kan tilbyde dine kunder, når det kommer til intelligente lysstyringsløsninger, uden det behøver at være komplekst. Nyd den hurtige og nemme installation med den intuitive Interact Pro app til iOS og Android; der er hverken brug for at trække styringskabler, eller flere timers træning i opsætning. Det betyder, at du kan tage flere projekter ind og færdiggøre dem hurtigere.
Alle Interact Ready-armaturerne er bygget op omkring armaturserien CoreLine og MASTER LED-lysrør. Armatur og LED-lysrør har indbygget ZigBee-driver, og kommunikerer trådløst til en gateway, der er koblet på internettet (clouden). Når armaturerne er tilsluttet strøm, bruges smartphonen til at programmere belysningen, indstille rum, zoner og belysningsscener. Når installationen er fuldendt, kan det interaktive dashboard bruges til at overvåge og fjernstyre systemet. Dashboardet tilgås gennem en browser fra en hvilken som helst computer eller tablet – du behøver derfor ikke at være i nærheden af systemet for at kunne overvåge det. Således optimeres driften og forbruget overvåges, så belysningen kan ændres ift. behov – enten af virksomheden selv eller af installatøren.
Hvad får dine kunder ud af det?
Med Interact Pro får brugerne mulighed for at styre belysningen over deres skrivebordsplads eller i mødelokaler via deres egen smartphone. De kan tilpasse lyset til den opgave de sidder med, hvilket øger produktivitetsniveauet. Ligeledes øger Interact Pro energibesparelserne, da belysningssensorerne justerer lyset afhængig af aktivitet og dagslysindfald.
Vil du høre mere om Interact Pro? Besøg philips.dk/interact-ready eller kontakt os her: kontakt os