Køledage med faglighed og networking
I marts afholder foreningen Dansk Køledag deres årlige konference og udstilling. Danske Køledage 2008 kan give både nye og gamle i branchen et godt fagligt og forretningsmæssigt udbytte
Af Laura Wogensen
En gang om året afholdes Danske Køledage, som Foreningen Dansk Køledag står bag. Danske Køledage 2008 finder sted torsdag den 13. og fredag den 14. marts og afholdes i Odense Congress Center.
Køledagene byder dels på en konferencedel og dels på en stor udstilling. For nye i kølebranchen er de to dage en god platform at starte på, og for de, der har været længe i branchen, er der mulighed for at blive opdateret om relevant lovgivning, få seneste nyt om kølemidler, nye produkter og forskning. Desuden er det en god anledning til at holde netværket ved lige.
Konceptet er det samme
Konceptet for Danske Køledage 2008 bygger videre på de seneste års traditioner.
Konferencen giver indsigt i de aktuelle udfordringer og dertil mulige løsninger, som branchen har netop nu. Der vil være mulighed for at vælge mellem tre parallelle spor. Torsdag kan man følge oplæg, der henvender sig til enten rådgivere, installatører eller personer med interesse i forskning/research. Om fredagen er der mulighed for at deltage i et short course, der varer hele dagen, eller melde sig til oplæg om kølemidler, ventilation og køling, energi eller særlige køleanvendelser.
Desuden vil der på Danske Køledage 2008 være en stor udstilling med 51 udstillere, hvor nogen har deltaget før, mens andre er nye. I tilknytning til udstillingen vil der være firmapræsentationer af nogle udstillere.
Læs mere http://www.dansk-koledag.dk/pages/