Kan vi være tilfredse med, at der er 140.000 gaskedler tilbage i 2035?
For få år siden var både gaspriserne og de grønne politiske ambitioner på himmelflugt i skyggen af krigen i Ukraine. I dag er begge dele nærmest faldet til jorden
Da de politiske ambitioner om grøn omstilling i Danmark var på sit højeste, var udmeldingen fra klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at gas skulle være fuldstændigt udfaset i 2035. Både følelsesregisteret og pengepungen var under voldsomt pres, fordi knaphedsfaktoren på gas gav en priseksplosion og Ukraine-krigen pludselig var inden for en overskuelig radius. Truslen på gas er ikke længere altoverskyggende og biogas er på fremmarch. Til gengæld synes de politiske ambitioner nu også at være punkteret. For nu lyder udmeldingen, at der stadig vil være mellem 140.000 og 150.000 gaskedler tilbage i Danmark, når vi rammer 2035. Det kan vist ikke andet end at betegnes som en halvgrøn omstilling.
Det er ikke en kampplads
Jeg kan ikke understrege nok, at den grønne omstilling ikke er en kampplads for fjernvarme og varmepumper, hvor der skal stå én vinder til slut. Det er en spilleplade, hvor der er plads til begge løsninger, som ovenikøbet kan understøtte hinanden i at komme bedst og hurtigst frem til målet. Derimod er der tale om et samfundsøkonomisk problem, der ikke kun rammer varmepumpeindustrien, men også påvirker Dansk Fjernvarme, der må se deres projekter med store varmepumper falde til jorden, fordi det bliver for dyrt i forhold til gas.
Undgå at gas skiftes med gas
Netop opvarmning er et område, hvor vi konkret og håndgribeligt kan gøre en forskel for den grønne omstilling på en måde, der ikke bare handler om at ændre udregningsmetoder for CO2 og flytte tal rundt på et stykke papir. I dag er der 300.000 boliger, der opvarmes med enten gas eller olie. 100.000 af dem kan helt entydigt med fordel konverteres til fjernvarme. 100.000 andre kan med fordel konverteres til varmepumper. For de resterende 100.000 er både fjernvarme og varmepumper en god løsning.
Og disse borgere har brug for, at der er nogen, der viser dem vejen, når det gælder opvarmningsformer. De har brug for klare politiske udsagn. For hvis de er så uheldige at bo i et område, der bliver udlagt til kollektiv opvarmning, men fjernvarmeprojektet falder på grund af for lille tilslutning, behøver kommunalbestyrelsen ikke gøre noget i 5 år. Det betyder, at et område ikke tilbagekonverteres til individuel opvarmning.
Bevares, beboerne må gerne installere en varmepumpe, de kan bare ikke opnå tilskud, fordi politikerne sidder på hænderne med ønsket om at prøve fjernvarmen igen om nogle år. Hvordan skal disse borgere navigere, når profit stilles over den grønne omstilling? I værste fald kommer disse borgere til at udskifte olie eller gas med gas, mens de venter på politisk lederskab, fordi det bliver for dyrt eller besværligt at vælge varmepumpens grønne teknologi.
Sort indstilling til grøn omstilling
Der er mange tænkelige muligheder for at skabe økonomiske incitamenter for at vælge varmepumpen, både i form af gulerødder eller pisk. Det er ikke nok at have varmepumpepuljer. Det faktum, at puljen i 2023 ikke blev opbrugt, er tydeligvis et udtryk for, at formatet ikke er optimalt. Puljerne kunne være åbne året rundt eller omdannes til fradrag. Afgiftsområdet kunne også være et oplagt håndtag at skrue på, på samme måde som man har gjort det med dieselbiler, der gradvist bliver dyrere og dyrere at køre i. Det uforståelige er, at vi nu står i en temmelig ugunstig situation for den grønne omstilling, der både samfundsøkonomisk og klimamæssigt nemt kunne vendes fra politisk side.
Så hvorfor er der ikke politisk vilje til at hæve ambitionerne på opvarmningsområdet? Vi savner helt konkret en politisk strategi, der accelererer den grønne omstilling i stedet for at bremse den til fordel for øget profit. Det eneste, vi ser for tiden, er en sort indstilling til den grønne omstilling.
Vi er klar til dialog
Hos Varmepumpeindustrien i Danmark er vi klar til konstruktiv dialog om, hvordan vi både kan tilgodese den grønne omstilling og samfundsøkonomien. Jo mere vi kan tale om problematikken, jo bedre et udgangspunkt får den grønne omstilling. Og vi har masser af gode løsninger på, hvordan vi kan komme tilbage på sporet og få de 140.000 gaskedler til at blive til nul i 2035.