Jobopslag

Key Account Manager med fokus på teknisk rådgivning og salg til bl.a. vindenergisektoren

Gustav Klauke GmbH

www.klauke.com/dk/en

  • Klauke-Info@Emerson.com
  • +49 (0)2191 / 907-0
  • Auf dem Knapp 46 42855 Remscheid Germany
Se profil  
Stilling: Key Account Manager
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 06.01.2022
Søg job  

På vegne af Klauke, som indgår i den amerikanske Emerson Electric koncern, søger vi en initiativrig og forretningsorienteret Key Account Manager, der gennem forhandlere kan udvikle salget til professionelle brugere i Danmark bl.a. inden for vind- og solenergi samt "energilagre".

Om Klauke

Klauke er kendt som benchmark for innovation og sikkerhed, hvor kunden er professionelle brugere af installationsværktøjer og tilbehør primært i el- og industrisegmentet. Du bliver en del af den skandinaviske organisation, som p.t. tæller 12 medarbejdere, heraf 7 i Danmark, som arbejder med produkter relateret til VVS-branchen (RIDGID) og i fremtiden også elbranchen (Klauke). Se mere om Klauke her.

Om dig og opgaven

For at understøtte og videreudvikle Klaukes position i Danmark søger vi en KAM, som gennem drive og engagement medvirker til eksekveringen af Klaukes strategi. Du vil få en central position i krydsfeltet mellem Klaukes produktsortiment, forhandlere samt slutkunden, der primært vil være inden for sektoren "vedvarende energi" og producenter af eltavler.

Dit fokus vil være en langsigtet indsats, hvor kundesegmenterne (slutbrugerne) bearbejdes over tid, men samtidig uden du mister det daglige fokus på samarbejdet med forhandlere i Danmark, som varetager alt salg til kunderne.

Hovedopgaverne vil være:

  • støtte og udvikling af eksisterende forhandlere gennem rådgivning og produkttræning
  • udvikling af kundesegmenter inden for bl.a. vind- og solenergi samt elindustrien
  • selvstændig planlægning og gennemførsel af kundebesøg hos eksisterende og nye kunder samt forhandlere
  • forretningsudvikling gennem langsigtet og struktureret bearbejdning inden for udvalgte segmenter
  • igangsætning af initiativer der øger Klaukes brand awareness blandt potentielle slutbrugere
  • opfølgning på kunder, forhandlere og salgsprocessen.

Din baggrund og erfaring

Vi forestiller os, at du har flere års salgserfaring som KAM eller har arbejdet med teknisk salg/projektsalg til professionelle kunder inden for industrien, hvor den grønne energisektor er blandt dine fokusområder. Har du en elteknisk baggrund, er det en fordel, men ikke et krav.

Personlige kvalifikationer:

  • relationsskabende med gode kommunikations- og forhandlingsevner
  • kompetent og professionel sælger, hvor du når dine mål gennem din faglighed og rådgivning
  • vant til at kommunikere og rådgive i forhold til tekniske løsninger
  • selvmotiverende, initiativrig, resultatorienteret og selvstændig
  • kan opretholde og følge en høj grad af etik i henhold til selskabets firmapolitik
  • arbejder sikkert i Office-pakken
  • flydende i dansk skrift og tale og behersker engelsk på et godt niveau. Tysk er en fordel, men ikke et krav.

Din bopæl er sikkert i regionen omkring København, Odense, Vejle, Århus eller Esbjerg, men kan være overalt i Danmark, hvor du til dels arbejder ud fra dit hjemmekontor, men også fra virksomhedens danske kontor. Du skal være indstillet på rejsedage, da du arbejder i hele Danmark og til tider støtter dine kollegaer i Skandinavien. Virksomheden har kontor i Karlslunde, hvor ledelsen samt støttefunktioner inden for service og support holder til. Du vil få en grundig oplæring og introduktion til Klaukes produktsortiment og løbende videreuddannelse fra den tyske organisation. 

Virksomheden tilbyder

Der tilbydes en stilling, hvor du er med til at præge udviklingen i en vækstorienteret virksomhed. Du får en særdeles grundig oplæring, engagerede kollegaer og refererer til virksomhedens danske direktør. Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig gagepakke, som består af fast løn og resultatløn med attraktivt indtjeningspotentiale, bil på hvide plader og fuldt udstyret hjemmekontor.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte Pay-Back specialist rekruttering, seniorkonsulent Tonny Lang, tlf. 5055 5666 eller pr. mail: tl@pay-back.dk.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at ansøge snarest, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

 

Om Emerson Electric

Emerson (NYSE: EMR), der har hovedsæde i St. Louis, Missouri (USA), er en global teknologi- og teknikvirksomhed, der leverer innovative løsninger til kunder på markeder inden for industri, handel og beboelse.

Emerson Automation Solutions hjælper virksomheder, der arbejder inden for process manufacturing, hybrid manufacturing og discrete manufacturing med at maksimere produktionen og beskytte medarbejderne og miljøet samtidig med, at energiforbruget og driftsomkostningerne optimeres.

Emerson Commercial and Residential Solutions bidrager til at sikre komfort og sundhed, beskytte fødevarekvaliteten og -sikkerheden, fremme energieffektiviteten og skabe en bæredygtig infrastruktur. Du finder yderligere information på www.emerson.com.

Emersons verdensomspændende Professional Tools-virksomheder tilbyder den bredeste portefølje af pålidelige værktøjer og teknologier for dem, der arbejder i mekaniske, elektriske og blikkenslagerbrancherne. Med udpræget ekspertise fra RIDGID, Greenlee og Klauke, leverer virksomheden pålidelige produkter, som yder driftssikkerhed til industriens hårdeste udfordringer.

Klauke, Greenlee og HDE-varemærkerne står for innovation, sikkerheds- og omkostningseffektivitet ved installationsteknologi, ubetinget og uden kompromis. Professionelle brugere verden over stoler på virksomhedens produkter og applikationsorienterede løsninger, både i forbindelse med elektrisk forbindelsesteknologi, værktøjer og måleudstyr. Du finder yderligere information på www.klauke.com.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere