Sikkerheden skal være på plads. Ingen tvivl om det. Men det skal ikke være op til den enkelte brandinspektørs luner, om det bliver en rigtig dyr omgang.
Jan Hvidholm er virksomhedskonsulent på el-området i Arbejdsgiverne. Han har tidligere været direktør for Alfred Jensen & Søn A/S, hvor han blev ansat i 2007. Jan Hvidholm er uddannet el-installatør og har mere end 25 års erfaring inden for el-området.
Der skal være styr på sikkerheden. Særligt i forbindelse med brandsikkerhed. Love og regler omkring brandsikkerhed er til for vores allesammens bedste. Det er ikke til diskussion. Men der er som bekendt mange forskellige måder, de kan fortolkes og udøves på.
Jeg har ofte oplevet hvordan, at brandinspektører i forskellige kommuner udøver lovgivningen efter, hvad der virker som deres eget forgodtbefindende. Det kan meget let betyde, at et projekt bliver væsentlig dyrere i den sidste fase.
Læs også: Abus sætter fokus på sikkerheden
Jeg har ofte oplevet hvordan, at brandinspektører i forskellige kommuner udøver lovgivningen efter, hvad der virker som deres eget forgodtbefindende.
I nogle kommuner kan man komme og vise tegningerne af byggeriet hos brandinspektøren og få klare svar på hvilke forventninger, man vil blive stillet overfor ved eftersynet. Andre brandinspektører vil ikke bruge tid på at sætte sig ind i tegninger, men kommer ud og påpege mangler, når byggeriet er ved at være færdigt.
Det giver nogle vanskeligheder, da man i den fase er ved at afslutte projektet og ikke ønsker for mange ting, der skal laves om i den ellevte time.
Det kan for eksempel være inddækning af bygningsstål med gips. Her afhænger det meget af, hvad den lokale brandinspektør mener, der er af brandbelastning. Og brandinspektøren kan hurtigt lægge en ekstra omkostning på 100.000 kr.
Koster mange ressourcer
Jeg var engang med til et møde med en brandinspektør om automatisk røgudsugning ved et større højhusbyggeri. Vi sad syv mand samlet - ingeniører, projektledere, leverandører, underentreprenører - for at vurdere hvordan, at vi skulle klare den automatiske røgudsugning.
Vi var mødt så mange op, fordi vi ikke vidste, hvad brandinspektøren krævede. Herefter fulgte en række ekstra møder, hvor vi dog var knap så mange deltagere. Samlet endte det dog med at koste rigtig mange ressourcer.
Læs også: Nyt sikkerhedsfodtøj fra Mascot
Det handler næppe om ond vilje fra brandinspektørens side. Der er måske simpelthen ikke ressourcer til at sætte sig ind i tegninger undervejs. Men jeg kan jo også konstatere, at man i nogle kommuner godt kan få det til at fungere.
Jeg efterlyser, at der på landsplan oprettes nogle klare regler via bygningsreglementet for hvordan, at det skal fungere. Så det ikke bliver overladt til den enkelte brandinspektør. Det må i sidste ende være i alles interesse at få det til at fungere lidt mere gennemskueligt.