KNX findes nu i dansk version

”Målet har været at udvikle et koncept, som er så brugervenligt, at det kan trækkes lige ned i elektrikerens værktøjskasse,” sagde adm. direktør Ole Sander, Schneider Electric Danmark ved præsentationen af det nye KNX-koncept, som har været undervejs gennem flere år. Her foregår alt på dansk.

En central del er en energiberegner – det såkaldte SeeTool, som kan bruges til dialog med kunden i projekteringsfasen, fordi det sammenligner energiforbruget i en KNX-installation med en traditionel installation. Når løsningen er valgt, kan SeeTool vise CO2-beregninger og generere en færdig projektrapport med styklister til installatøren.

”Det er første gang, vi samler Schneider- og Laurids Knudsen produkter,” sagde han med henvisning til en anden del af konceptet, som er serier af hhv. Fuga- og Opus, som er tilføjet den funktionalitet og teknologi, der er nødvendig for at få det til at fungere sammen med KNX."

IBI bliver standard i nybyggeri
Schneiders forretningsudviklingsdirektør Heine Knudsen er på trods af alle usikkerheder ikke i tvivl om potentialet.

”Vi tror stadig på vores egen forudsigelse fra 2008 om, at IBI vil være standard i nybyggeri i 2012. Der er ganske vist mange ting, som gør IBI til et usikkert marked for installatørerne. Det, der er det rigtige i dag, er det også det rigtige i morgen? Gennem de senere år er der kommet mange nye systemer, og det gør jo valget endnu sværere og skaber dermed endnu en barriere. Men der er heldigvis også drivere.”

Det, der ifølge Heine Knudsen trækker i den anden retning, er bl.a. nye energirammer, som vil blive meget svære at leve op til uden at tænke i IBI.

”Det er også det, der gør, at vi fortsat tror på vores egen forudsigelse om, at det bliver reglen i stedet for undtagelsen. Der findes ingen tal for IBI’s nuværende udbredelse i Danmark, men det anslås, at 10-20 procent af det nyere byggeri har en IBI-installation.”

Alt forbrug i ét system
IBI omfatter styring af lys, solafskærmning og indeklima – såsom varme ventilation og køling samt afbrydelse af elforbrugende udstyr. Og ifølge Rådgivende ingeniør Henrik Schledermann, Alectia, som også deltog ved præsentationen, bør alle funktioner integreres i ét og samme system.

”Integrationen giver en lang række fordele – bl.a. at den pir-føler, der sidder i loftet og styrer belysningen, også kan bruges til at styre fx ventilationen,” siger han.

Også han nævner energirammen, der oven i købet står over for en skærpelse, som grobund for installation af IBI-systemer. Han mener dog ikke, at overholdelse af energirammen vil være ene om at motivere bygherrerne. Det vil også have stor betydning, at man opnår en øget fleksibilitet ved fremtidige ombygninger, og at man gennem et innovativt byggeri med den nyeste teknologi viser, at man er en moderne virksomhed. Han lægger stor vægt på, at systemet skal integrere CTS og IBI, fordi det vil lette betjeningen for både brugere og driftspersonale og samtidig give flere muligheder for styring.

”Når der udføres integration af systemer, der leveres af forskellige leverandører, så skal integrationen udføres, så anlægget kan betjenes på alle niveauer, og som rådgivere efterlyser vi systemer, som er veldokumenterede og indeholder værktøjer, der gør denne integrationen lettere.”

Installatørens synsvinkel
”Hvorfor har IBI ikke fået den udbredelse, vi forventede?” spurgte direktør Henrik Fugmann, Fugmann Installationer, som repræsenterede installatørerne. Hans hovedsynspunkt er, at i konflikten mellem anlægsomkostninger og driftsomkostninger er det førstnævnte, der går af med sejren – også selvom det bliver dyrt på længere sigt.

”Allerede for ti år siden blev det spået, at IBI ville stå for en stor del af branchens omsætning, sådan gik det ikke, men nu tror jeg vi står ved et vendepunkt, selvom der stadig er nogle forhold der taler imod.”

Barriererne
En af barriererne ligger ifølge Henrik Fugmann i selve byggeriets struktur, hvor brugerens, bygherrens, entreprenørens og installatørens interesser strider mod hinanden. Et andet og meget vigtigt problem er, at installatøren kommer for sent ind i forløbet.

”Når vi kommer ind i forløbet, er pengene allerede brugt på arkitekttegnede møbler og kunst. Havde man valgt IBI, havde der været råd til begge dele på den lange bane, men kunder og rådgivere ved ikke nok,” mener han og tilføjer, at der ikke gøres nok ud af at analysere brugerens behov, før projekter udbydes.

Incitamenterne
Henrik Fugmann mener dog også, at meget taler for, at IBI står over for et gennembrud. Allerførst nævner han det øgede fokus på energiforbrug, og her er ikke alene ønsket om et grønt image, der vil trække markedet op, men også ønsket om at opnå de økonomiske besparelser, som følger med energibesparelserne – besparelser som kan øge virksomhedernes konkurrencekraft.

Andre forhold, som trækker i samme retning er ny lovgivning og tilskudsordninger. Endelig mener han, at KNX som en fælles og åben standard i sig selv kan skabe åbninger, fordi det er let at arbejde med for installatører og elektrikere og nemt at betjene for brugerne.

Installatørernes styrker og svagheder
”Som installatør har det været svært at vælge, hvilken standard, vi skal uddanne vores medarbejdere i. KNX kan gøre det lettere,” mener Henrik Fugmann.

Ligesom byggeriets øvrige parter har installatørerne en række styrker og svagheder i forhold til IBI. En af svaghederne er, at installatøren ofte er for langt fra beslutningsprocessen. Hertil kommer, at IBI handler om meget mere end teknik. Ifølge Henrik Fugmann er det faktisk kun toppen af isbjerget.

”Det kræver kendskab til organisation og produktion, derfor har vi brug for både tværfaglig viden og specialister, vi skal også være bedre til at afdække kundens behov og til at dokumentere, og så skal vi lære at bruge driftsøkonomisk argumentation over for kunderne. Vi må også spørge os selv, om vi efterfølgende bruger tid nok på brugerinstruktion.”

Han tilføjede, at installatørerne måske var for tilbøjelige til at vælge de nemme løsninger – fx udskiftning af lyskilder.

Installatørerne har dog ifølge Henrik Fugmann også en lang række styrker. En af de meget væsentlige er, at den daglige gang hos kunderne giver et stort kendskab til installationerne og dermed oplagte muligheder for at identificere potentialet

”Vi kan bedre end nogen andre vurdere, hvilke investeringer, der skal til for at spare på energien, og så har vi som branche altid været gode til at omstille os til nye teknologier.”

Valget mellem drifts- og byggeomkostninger
I et efterfølgende interview pegede Henrik Fugmann ikke lade være med at ærgre sig.

”Vi har lige været gennem et stort byggeboom, uden at vi af den grund fik mange intelligente installationer, men jeg tror på, at man bliver mere fornuftige og kan se den varige værdi i IBI. Når man sparer penge på energi, bliver der jo råd til nyt ”legetøj”, siger han.

Han håber, at lovgivning sammen med et ændret tankesæt hos bygherrerne, så de får mere fokus på driftbesparelser, kan løfte markedet, så det ikke kun er de mest innovative, som vælger en intelligent installation. ”Men det kræver, at rådgiverne påtager sig et ansvar,” siger Henrik Fugmann, som peger på, at det er utrolig svært at ændre på, at man altid vælger den løsning, der er billigst på kort sigt.

Ny uddannelse
”Inden for meget kort tid vil rigtig mange kunne gå ud og installere de intelligente løsninger. Det har flyttet rigtig meget, at det er blevet en del af selve elektrikeruddannelsen.” Dertil kommer en stor efteruddannelsesaktivitet. Foreløbig har 450 været igennem step 1, og han forventer, at det kommende step 2 vil tiltrække ca. 200. Endelig har han også forhåbninger til KNX.

Når KNX bliver større, vil vi være mere sikre på, hvor vi skal satse på uddannelse af vores medarbejdere,” slutter han.

Pilotprojekt hos Region Syd
Med projektleder Peter Rasmussen i spidsen har TRE-FOR Entreprise gennemført et pilotprojekt hos Region Syd i Vejle.

”Vi vandt elentreprisen hos Region Syd, og så kom Schneider og blandede sig, så Region Syd fik ganske gratis en KNX-installation, som de ikke havde bestilt, men for dem var det i orden, selvom det ikke interesserede dem,” siger han til Installatør Horisont.

Arbejdet blev udført i samarbejde med Schneider, som gerne ville have testet det nye system. Han ser generelt ingeniørerne som en barriere.

”Vi kunne godt gå ud og sælge det til kunderne, hvis vi fik lov, men vi skal igennem rådgiverne, hvor vi altid skal være billigst, og så er IBI jo udelukket fra starten. Ingeniørerne skal have fat på nogle folk, der kender de tekniske muligheder for driftsbesparelser, og vi skal have en mere direkte kontakt med kunderne. Det kan vi bl.a. få gennem energirådgivning," slutter han.

www.installator.dk