22.12.2022 | EL | Virksomhedsdrift
Kom sikkert gennem vinteren
Indhold fra partner Hvad er dette?
Vinteren er for alvor over os, og selvom sne og hård frost er væk i denne omgang, er der lang tid tilbage af vinterperioden. Forhåbentlig har I for længst fået styr på diverse vinterforanstaltninger, og ellers er det på høje tid. Få gode råd her.
Vi giver her nogle korte beskrivelser af og fif til, hvad det er, I skal huske i forhold til:
- Arbejde på byggepladser
- Optøning af vandrør m.m. (Varmt arbejde)
- Vinterkørsel
Vinterforanstaltninger på byggepladsen sikrer kvalitet og et godt arbejdsmiljø for håndværkerne
Vinterforanstaltninger er en del af arbejdsmiljøloven, da de ansatte skal sikres mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, men de er også en forudsætning for at holde byggepladsen i gang hen over vinteren. Vinterens sne, slud, mørke og kulde kan nemlig let byde på uventede udfordringer på byggepladsen, men med de rette foranstaltninger behøver det ikke at være en hindring for at byggeriet kan fortsætte, og at I kan opretholde et godt arbejdsmiljø på byggepladsen.
Vinterforanstaltninger på byggepladsen omfatter bl.a.
- Lukning af bygningsåbninger, bl.a. med vintermåtter
- Opvarmningsløsninger til ufærdige byggerier
- Over- og inddækning af byggeri
- Inddækning af stilladser og arbejdsplatforme
- Overdækning af byggepladser med telte
- Snerydning, grusning og af-isning/saltning
- Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning
- Elsikkerhed
- Beskyttelse af byggematerialer
Fokus på vinterforanstaltningerne skal allerede foregå i projekteringen, hvor den projekterende har et ansvar for, at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Information om vinterforanstaltninger
Vil I vide mere om vinterforanstaltninger på byggepladsen, er der god inspiration at hente i branchevejledningen fra BFA Bygge & Anlæg om vinterforanstaltninger.
____________________________________________________________________
Optøning af vandrør m.m.
Vinteren kan betyde frosne vandrør og andre installationer, der skal tøs op. Det er derfor vigtigt at kende til retningslinjerne og brandrisikoen ved varmt arbejde, så I kan tage de nødvendige forholdsregler. Uden dem kan det nemlig få store konsekvenser, og der opstår hvert år rigtig mange brande som følge af varmt arbejde.
Varmt arbejde er ikke kun ild og gnister
Varmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Det kan eksempelvis være i forbindelse med tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibning, tørring, opvarmning og ved brug af elvarmekabler, herunder optøning af frosne vandrør. Varmt arbejde er altså ikke kun der, hvor der er ild eller gnister, men det gælder også arbejde med værktøjer, der udvikler varme, da det også kan give risiko for ildspåsættelse.
Skjulte installationer er farlige ved optøninger
Ved optøning af installationer er det ikke altid muligt at besigtige hele installationen inden optøning, da rør kan være skjult i bygningskonstruktioner. De skjulte installationer kan være udført, så der kan opstå dårlige forbindelser under optøning. Dårlige forbindelser kan være årsag til varmeudvikling fra installationen og i værste fald medføre antændelse af brand i eksempelvis krybekældre, skunkrum, på lofter, installationsskakte og lignende. Det skyldes, at der her ofte findes spindelvæv, er isoleret med gamle aviser og andre ting, der kan gå ild i.
Det er derfor meget vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og en vurdering af risikoen ved installationen, før optøningen påbegyndes. Under optøningen skal der nøje vurderes på, om optøningen forløber sikkert. Efter optøning skal installationer og bygningsdele tilses for at afdække og stoppe eventuelle tilløb til brand.
Læs mere, og find DBI’s vejledning for varmt arbejde her.
____________________________________________________________________
Sikker kørsel i vintervejr
Vinter betyder også ofte glatte veje og dårlig sigtbarhed. Selvom der ikke er sne eller synlig is, kan vejene godt være glatte alligevel. En god tommelfingerregel er, at hvis der er is på ruderne, er der også på vejen. Du skal dermed være ekstra påpasselig og opmærksom i trafikken.
Men der er også en lang række ting, du bør sørge for, FØR du kører ud, når det er vinter. Her nævner vi nogle af de væsentligste, så du kan komme sikkert frem og tilbage både i arbejdstiden og i fritiden.
Tjek vejrudsigten
Tjek vejrudsigten for at se, om der er vejr på vej, som det er godt at være forberedt på, før du kører.
Stå op i god tid
Stå op, så du har tid til at gøre din bil klar til at køre. Husk også at beregne ekstra køretid, så du kan køre efter forholdene.
Gør din bil fri for is og sne
Er der faldet sne, så gør ruder, spejle og lygter helt fri for både is og sne, før du kører. Så kan andre trafikanter se dig, og du kan se dem. Fjern også sne og is fra kølerhjelm og tag, da det ellers kan falde af under kørslen og ramme andre.
Fyld sprinklervæske på bilen
Sørg for, at der er sprinklervæske på bilen og medbring gerne ekstra. Forbruget af sprinklervæske om vinteren kan være enormt, og en tom beholder er lig med meget ringe udsyn.
Vinterdæk
Sørg for at have vinterdæk på.
De 3 vigtigste råd, NÅR du kører, er:
- Kør i god tid
- Pas på farten (Sænk den i forhold til normalt)
- Hold ekstra afstand
Læs mere om sikker kørsel i vintervejr fra Rådet for sikker trafik her eller fra FDM her.
Branchen

Er I klar med en whistleblowerordning?
Alle private virksomheder med 50-249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning inden den 17. december 2023. Virksomheder med 250 eller flere ansatte er allerede i gang og skulle have oprettet ordningen senest den 17. december 2021.
Indhold fra partner
Virksomhedsdrift

Rigtig godt nytår – vi håber, du kom godt og sikkert ind i 2023
Overgangen til et nyt år er altid en god anledning til at reflektere over hverdagen og eventuelt foretage ændringer i ens måde at agere på fremover. Har du tænkt over sikkerheden på din arbejdsplads og vigtigheden heraf?
Indhold fra partner
Branchen

Velkommen tilbage til en ”gammel” kending
Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at vi har genansat Steffan Lykke Eskildsen som arbejdsmiljøkonsulent og kundeansvarlig i Østjylland.
Indhold fra partner
Branchen

Glædelig jul og tak for i år
Snart er endnu et år gået, og vi skal sige farvel til 2022.
Indhold fra partner
Branchen

Arbejdsmiljøkurser 2023
Find dit kursus i vores nye katalog for 2023. Der er masser af inspiration at hente.
Indhold fra partner
Branchen

Skal du have den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?
Og vil du have en uddannelse, der er praktisk orienteret med eksempler fra hverdagen i forskellige virksomheder? Så kan vi glæde dig med, at vi er færdige med at planlægge de arbejdsmiljøuddannelser, vi udbyder på hold i første halvdel af 2023.
Indhold fra partner