Kompakt og kraftfuld værktøjsserie
Maskinerne i 10,8 V-LI serien fra Bosch, der dækker over fire forskellige typer værktøj, er alle kendetegnet ved en...
Maskinerne i 10,8 V-LI serien fra Bosch, der dækker over fire forskellige typer værktøj, er alle kendetegnet ved en høj grad af funktionalitet og alsidighed. Serien består foreløbig af skruemaskinen GSR 10,8 V-LI, vinkelskruetrækkeren GWI 10,8 V-LI, slagskruetrækkeren GDR 10,8 V-LI og lygten GLI 10,8 V-LI, men to nye produkter bliver præsenteret i løbet af 2008.
Værktøjerne er trådløse, og de er forsynet med den nyeste batteriteknologi, hvilket forlænger og forstærker levetiden i forhold til andre batterier. Batterierne i de forskellige modeller er ens og det er således muligt at skifte batteri fra model til model. Maskinerne er af så lille en størrelse, at man let kan tage det med i bukselommen, men på trods af det kompakte format går 10,8 V-LI serien ikke på kompromis med styrken.
Bosch har nu gjort den populære skruemaskine i 10,8 V-LI serien endnu bedre. Den nye udgave indeholder alle de tidligere funktioner, men har desuden motorbremse, værktøjsholder med lås, 25 procent flere omdrejninger samt et kraftigere batteri på 1,3 Ah.