Jobopslag

Konsolidér det vidensfaglige niveau inden for VVS og ventilation…

Oluf Jørgensen A/S

www.ojas.dk

  • horsens@ojas.dk
  • +45 7562 3499
  • Bygholm Søpark 21A, 8700 Horsens
Se profil  
Stilling: VVS og Ventilation
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Fyn
Oprettelses­dato: 10.09.2019
Søg job  

…og lad din faglige stolthed skinne igennem på hele teamet!

Hungrer du efter at blive kontorets faglige ekspert og sparringspartner inden for VVS og ventilation, så er Oluf Jørgensen klar til at satse på dig. Oluf Jørgensen er en rådgivende ingeniør virksomhed med +200 medarbejdere fordelt på 6 kontorer i Danmark med en særdeles attraktiv projektpipeline.

Helt konkret kan du løfte dig selv og din udvikling til det næste niveau ved at blive ledestjerne for kontoret i Odense. Som kontorets faglige fyrtårn hæver du dig over hverdagens kompleksitet inden for installationer (VVS, ventilation, energi og indeklima) og viser en tydelig fælles faglig retning for de yngre ingeniører, som motiveres af din faglige kapacitet.

På kontoret i Odense får du 18 engagerede kolleger, og du bliver en fast del af VVS- og el-afdelingen, som i dag består af 7 kolleger. Kulturen på kontoret er afslappet, åben og båret af fællesskab og engagement.

Hos OIuf Jørgensen bliver du involveret i projekter, som spænder bredt fra nogle af de mest komplekse og rådgivningstunge byggeopgaver, som fremtidens hospitalsbyggeri over til undervisningsprojekter, boligprojekter, erhverv, industri, idræt og kultur etc.

Har ovenstående vakt din nysgerrighed?

Så tag et kig på nedenstående, hvor vi har skitseret, hvordan du helt konkret kommer til at gøre en forskel og hvilke succeskriterier, der ligger i jobbet de første 12 måneder:

PROJEKTERING (50%)

  • Du projekterer komplekse opgaver, hvor kvalitetskravet er højt, herunder udarbejder du tilbudslister, dokumentation og beregner projekter af varierende karakter. Aktuelt vil du arbejde med opgaver inden for sygehuse, boliger, kirker og erhverv.
  • Opgaverne du projekterer ligger normalt på omkring 1-2 mio kr. i rådgiverhonorar. Vi forestiller os, at du arbejder sideløbende med 5-7 projekter, som du projekteringsmæssigt er involvereret i.
  • Du viser, at du med dine stærke projekteringsegenskaber kan skabe gode projekter, og du tager styring på projekteringen blandt andet via projekteringsmøder hver 14. dag.

PROJEKTLEDELSE (25%)

  • Du arbejder på projekter som tværfaglig projektleder, herunder har du ansvar for alle ingeniørfagene (konstruktion, anlæg, VVS og el). Du styrer tid, honorarøkonomi, ressourcer og kvalitet.
  • Du deltager i møder med bygherre og entreprenør og kan tage styring på projekteringsmøderne
  • Inden for de første par år påbegynder du Oluf Jørgensens interne projektlederuddannelse.

FAGLIGT FYRTÅRN (25%)

  • Du stiller din store installationstekniske vidensbank til rådighed for sparring, så hele teamet opsøger dig. Dette kombineret med, at du er proaktiv på dine kolleager og evner at bringe dine kommunikative styrker i spil. Konkret betyder det, at du hjælper til bedre løsninger (fejl minimeres – kvaliteten og bygbarheden højnes), når der opstår udfordringer i projekterne. Dette gør sig specielt gældende over for de yngre ingeniører, som du hjælper med at prioritere og foretage de rigtige valg og løsninger.
  • Meget konkret er du en succes, når de yngre ingeniører lykkes med at gøre projekterne bygbare, herunder at projektomfanget stemmer overens med kontraheringsforholdene. De lykkes fordi din sparring har gjort dem stærkere.
  • Du kvalitetssikrer det materiale, vi sender ud af huset.

Vi forestiller os, at:

Du formentlig er uddannet bygningsingeniør eller installatør og i nogle år har beskæftiget dig med VVS og ventilation. Du har forståelse for komplekse installationsprojekter fra rådgiverbranchen, hvor du formentligt sidder i dag i en rolle som fagingeniør eller fagleder.

Interesseret i at høre mere?

Så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

mind A/S varetager rekrutteringsprocessen.

Ønsker du mere information, kan du kontakte os her

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere