Jobopslag

Konstruktionsingeniør søges til &os Byggepartnerskabet

Oluf Jørgensen A/S

www.ojas.dk

  • horsens@ojas.dk
  • +45 7562 3499
  • Bygholm Søpark 21A, 8700 Horsens
Se profil  
Stilling: Konstruktionsingeniør
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 28.11.2019
Søg job  

Bliv en del af Danmarks største strategiske samarbejde inden for det almene boligbygger.

Oluf Jørgensen A/S søger en erfaren konstruktionsingeniør til vores nye projektkontor på Havneholmen i København. Vores kommende medarbejder får mulighed for at sætte sit aftryk på &os Byggepartnerskabet, som er Danmarkshistoriens største strategiske samarbejde inden for det almene boligbyggeri. Er det dig, vi søger?

&os Byggepartnerskabet er et strategisk samarbejde, som er bygget op omkring en femårig rammeaftale med en potentiel værdi på op imod 6 mia. kr.
Samarbejdet består foruden Oluf Jørgensen A/S af KANT, JJW, SLA, KAB, Rekommanderet og Nordconsult. Sammen skal vi sikre ensartethed og høj kvalitet på renovering og nybyg for Danmarks største almene boligselskab KAB, der ejer og administrerer omkring 50.000 boliger på Sjælland.

Dine arbejdsopgaver

Som vores nye konstruktionsingeniør bliver du en del af 10-15 medarbejdere fra Oluf Jørgensen, som får daglig gang på projektkontoret. Et kontor, vi flyttede ind i d. 23. august i år. Her skal du konkret arbejde med at:

Beskrive og designe konstruktionsprojekter til udførelse eller renovering ved hjælp af forskellige projekteringsprogrammer som REVIT, Robot med videre.

Planlægge styring af tid, økonomi, kvalitet og risici - primært for eget arbejde.

Udarbejde ideoplæg, opgaveprogrammering og budgetlæsning.

Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på det tværfaglige samarbejde, som endnu er i sin spæde start.

Sådan bliver du en succes i stillingen

Du er i bund og grund en succes, når samarbejdspartnere og kunder er tilfredse. Tilfredsheden fra kunder/bygherrer kommer til udtryk ved, at du bliver anerkendt og får positiv feedback for at have skabt tryghed og mentalt overskud i processerne og ved at være tilgængelig og til stede samt forudseende og
ærlig i din dialog.

Du bliver en del af en sund virksomhed i vækst

Du bliver ansat hos Oluf Jørgensen A/S Rådgivende ingeniørfirma, der har eksisteret siden 1946 og lige nu er inde i rivende udvikling med stor tilgang af medarbejdere og opgaver. Over de seneste fem år er vi vokset fra 70 til mere end 200 ingeniører fordelt på 6 faste kontorer, hvorfra vi rådgiver både private
og offentlige bygherrer inden for byggeri og anlæg.

Lyder det interessant? Så håber vi, at du kan sætte flueben ved nedenstående.

Vi søger nemlig en medarbejder, der kan bidrage fra dag ét. Derfor forventer vi følgende af dig:

Du har har minimum 3 års erfaring med renovering som konstruktionsingeniør - og gerne erfaring nybyg
Du har stort kørekort til digitale projekteringsprogrammer, som du kan styre i blinde
Du kan se dig selv arbejde i længere tid på et projektkontor, hvor det tværfaglige miljø præger dagligdagen
Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig. Det betyder for os, at du lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt - dog har du også handlekraften til føre egne initiativer igennem

Send os din ansøgning snarest muligt

Har vi fanget din interesse, så tøv ikke med at sende os en ansøgning, hvori du beskriver, hvad du tidligere har lavet, og hvordan du mener, at du kan bidrage positivt til at præge og udvikle det strategiske samarbejde.

Du kommer til at referere til OJ´s teamleder på projektkontoret på Havneholmen, Thomas Størup Nielsen, men din ansøgning skal adresseres til afdelingsleder for konstruktion i København, Hanne Eiland på mail: hr@ojas.dk. Ved spørgsmål til stillingen kan Hanne kontaktes på tlf: +45 5075 0636.

Vi besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere