Krav om HPFI delvist udsat
Kravet om HPFI-afbrydere i kommunale bygninger er foreløbig udsat, mens kravet til boliger ligger fast. Vej- og gadebelysning skal opgraderes løbende.
Den 1. juli skulle alle installationer lige fra private boliger, skoler og hospitaler til gade- og vejbelysning have været forsynet med HPFI-afbrydere. I princippet sidder der altså i dag en HFI- eller HPFI-afbryder i hver eneste dansk boliginstallation.
De kommunale lygtepæle og daginstitutioner var også omfattet af den oprindelige bekendtgørelse. De får imidlertid lov at vente. Gade- og vejbelysning bliver i stedet opgraderet løbende, mens opsætning af HPFI-afbrydere i kommunale bygninger er udskudt i to år. Ændringen er sket efter forslag fra Sikkerhedsstyrelsen og har efterfølgende været i høring. Ingen havde væsentlige indvendinger.
Boligområdet omfatter private og offentlige boliger samt institutioner, som fx plejehjem, herberg og døgninstitutioner. Her regner Sikkerhedssyrelsen ifølge kommunikationskonsulent Dorthe G. Rasmussen, med at tingene er i orden.
Vi går ikke ud og straffer nogen lige med det samme, vi går ud fra, at folk overholder loven. Dét vi hører fra branchen, er da også, at der har været godt gang i forretningen, siger hun.
Løbende opgradering af gadebelysning
Kravet om fejlstrømsbeskyttelse af gade- og vejbelysning tages ud af afsnit 8 i Stærkstrømsbekendtgørelsen. I stedet indarbejdes regler i ændringsbekendtgørelsen afsnit 8, som betyder, at lygtepælenes installationer opgraderes løbende, efterhånden som de bliver repareret og vedligeholdt. Formålet med at fjerne kravet er at overlade ansvaret til installationsejerne, dvs. fx kommuner og regioner, at prioritere opgaven, som en del af deres løbende vedligeholdelse på området.
Ved reparation og vedligeholdelse stilles der dog nogle krav, som installationsejerne skal leve op til. Det er for at undgå, at der fremadrettet bruges klasse I-armaturer produceret efter de nye standarder, fordi disse kan være farlige i kombination med bestemte typer af installationer.
Udskydelse af tidsfristen på øvrige bygninger
De øvrige dele af afsnit 8 bliver udskudt til 1. juli 2010, det gælder fx installationer i skoler og børnehaver samt på arbejdspladser.
Vores forslag om ændringer kom efter et ønske fra kommunerne, som ikke mente, at de havde det nødvendige overblik over behovet, siger kommunikationskonsulent Dorthe G. Rasmussen, Sikkerhedsstyrelsen.
Det, der kommer til at ske, er, at vi foretager en pilotundersøgelse i kommunerne i første omgang i form af stikprøveundersøgelser. De fremtidige initiativer kommer til at afhænge af resultatet af undersøgelsen, siger hun. Pilotundersøgelse skal danne fundamentet for et fælles grundlag for det videre arbejde og de økonomiske konsekvenser af kravet i landets kommuner.
Dobbeltbeskyttelse i alle installationer
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 8 og 6B sigter mod at indføre dobbeltbeskyttelse i alle installationer. Dobbelt beskyttelse betyder, at der skal forekomme to fejl, før en farlig situation kan opstå. De nye krav baserer sig primært på, at der fremover må forventes at være mindre sikkerhed indbygget i elektriske apparater som følge af nye vedtagne europæiske standarder. Dorthe Rasmussen beskriver det som en populært sagt nedadgående kurve for sikkerheden i elektriske produkter."
Standarderne tillader nemlig op til en halvering af de interne sikkerhedsafstande (de såkaldte krybe-luft afstande). De europæiske standarder er baseret på den antagelse, at der er dobbeltbeskyttelse i medlemslandenes installationer. Det er ikke tilfældet i Danmark, da der stadig er installationer uden HPFI/HFI-afbryder eller anden ekstrabeskyttelse (fx jordforbindelse). Derfor er kravet om tvungen fejlstrømafbryder ifølge Dorthe Rasmussen nødvendig, hvis vi skal fremtidssikre elsikkerheden i Danmark.