Kunst skal nydes inden døre i den friske luft

Hovedpine, træthed og en tung fornemmelse i kroppen er for mange den helt uundgåelige souvenirpakke fra et ellers vellykket museumsbesøg.

For ligeså mange resurser, der typisk er blevet investeret i at skabe en velformidlet og vedkommende museumsoplevelse, ligeså få midler er der som regel brugt på at skabe dét, der i sidste ende er afgørende for vores velbefindende under og efter besøget; nemlig indeklimaet. Eller sådan plejede det at være.

Gennem de senere år er der nemlig kommet fokus på et godt indeklima på kunstmuseer og museer helt generelt. Og ikke bare et indeklima, hvor temperaturen er tilpas, men et indeklima der er karakteriseret ved, at det er ren, frisk luft der lukkes ind, og ikke blot den samme beklumrede madpakkeluft, der cirkulerer i tomgang.

Indeklima i museumsverdenen

ARoS Kunstmuseum, Moesgaard Museum og nu også Louisiana er blandt de museer, der har taget problematikken alvorligt. Hvor Louisianas nye indeklimaløsning netop er leveret til dele af museet, fik århusianske Moesgaard Museum installeret naturlig ventilation i forbindelse med opførslen af den nye museumsbygning i 2014. Og dét med gode erfaringer til følge, fortæller Mikkel Thorsager, der fungerer som teknisk chef på Moesgaard Museum.

”Vi er meget tilfredse med den naturlige ventilation, og det er vores gæster også. For det betyder f.eks., at vi på varme dage med rigtig mange gæster nemt kan lukke frisk luft ind fra vores foyerområde, så vi dels afkøler rummet på naturligste vis og samtidig får frisk luft ind, uden at vores udstillinger tager skade,”.

En undersøgelse fra FOA og DTU, mfl. der omhandler på indeklima på skoler, konkluderer, at et ringe indeklima har konsekvenser for både koncentrationsevnen og indlæringsevnen, hvilket også kan overføres til museer, hvor børn ofte er blandt de besøgende, og netop kommer i undervisningsøjemed.

”Er indeklimaet utilstrækkeligt øges risikoen for gener og symptomer som hovedpine og irriterede øjne, og elevernes koncentration og dermed indlæringsevne kan blive nedsat,” står der bl.a. i rapporten (DTU, 2016).  

Investering i ventilation gavner både gæster og personale

Ifølge Erik Boyter, administrerende direktør for WindowMaster, der står bag indeklimaløsningen på Moesgaard Museum m.fl., er det bestemt ingen tilfældighed, at flere og flere museer er begyndt at prioritere et godt indeklima:

”Selv de største kulturinstitutioner er pressede på pengepungen, så når de vælger at investere i naturlig ventilation, er det typisk et udtryk for, at de gerne vil spare penge på driftsbudgettet samtidig med, at de giver både de besøgende og de ansatte en bedre oplevelse,” siger han.

”Desuden er mange moderne museer interesseret i at skærpe deres grønne profil, og det ønske hænger godt sammen med at vælge naturlig ventilation, der er langt mere bæredygtigt driftsmæssigt end traditionelle klimaanlæg,” tilføjer Erik Boyter.

Denne artikel blev også bragt her

05.03.2021WindowMaster A/S

Sponseret

WindowMaster styrker salg og service i Danmark ved køb af Climatic

01.09.2020WindowMaster A/S

Sponseret

Ny smart brandventilationsløsning nu tilgængelig

01.04.2020WindowMaster A/S

Sponseret

Sådan bruger du solafskærmning til at forbedre indeklimaet

19.02.2020WindowMaster A/S

Sponseret

Gratis guide til DGNB for byområder

22.01.2020WindowMaster A/S

Sponseret

Nye installationsvideoer gør livet lettere for installatører

24.10.2019WindowMaster A/S

Sponseret

Radisson RED i Århus