05.02.2019  |  EL  |  Virksomhedsdrift

Indspark: Kunsten at fejle

Det er såre simpelt: Vi laver fejl. Alle sammen. Måske ikke hele tiden, men tit nok til, at vi kan huske sidste gang, det skete. Vi begår fejl i vores parforhold, i vores børneopdragelse, på vores job osv.

Det er med sikkerhed fuldstændigt umuligt at gå gennem livet uden at begå fejl. Alligevel er vi mange, der er bange for at vise vores fejl, vores fiaskoer. Alt det, der ikke er SoMe-værdigt.

Det sidste billede, jeg har delt på Instagram, viser en skål i en sart blå nuance indeholdende dampende, dyborange suppe, pyntet med hjemmedyrket skovsyre, øko-bacon og dryp af creme fraiche. Et særdeles SoMe-værdigt billede, der fortæller historien om en familie, der har nydt efterårets forvandling af skoven, og som nu - hjemvendt med røde, blussende kinder - får varmen over et fælles måltid smuk mad.

Billedet af den smukke suppe deler jeg. Det er nemt! Men havde suppen været grå, skålen med skår og baconen brændt, ville billedet aldrig være blevet taget. Min suppe ville have været fejlslagen, og fejlene er mine hemmeligheder.

Nulfejlskultur

Når vi har svært ved at vise det uperfekte eller fejlbehæftede frem, hænger det i al fald delvist sammen med, at vi har ladet os omfavne af ”nulfejlskulturen”. Nulfejlskultur er et kendt og for tiden udskældt begreb, der kort fortalt kritiseres for at være ødelæggende for folks kreative og innovative ideer. I en nulfejlskultur er fejl uønskede og noget, vi skal skamme os over og gemme væk. Når nulfejlskulturen vinder indpas i vores liv, bliver vi tilbøjelig til at arbejde inden for de vante, sikre rammer, hvor både mål og vejen til målet er kendt.

10.000 måder, der ikke fungerer

For virksomheder, der vil udvikle og forny sig, er nulfejlskulturens iboende problematikker særdeles tunge. Som modsvar til ideen om, at fejl skal reduceres og i bedste fald undgås, har vi forståelsen af fejl som et væsentligt udviklings- og forbedringsværktøj. Som Thomas Edison sagde: ”Jeg har ikke fejlet, jeg har bare fundet 10.000 måder, der ikke fungerede”. Og netop i Edisons udsagn ligger også essensen af ”kunsten at fejle”. Kunsten ligger ikke i at begå den enkelte fejl, men i at udtrække og bruge den information, fejlen indeholder, til at lære. Det er den læring, der leder os til at prøve en gang til, nu en smule klogere på, hvad der ikke fungerer.

Modstridende tendenser

At vi har at gøre med modstridende tendenser – nulfejlskulturen vs. ønsket om at synliggøre fejl for at lære af dem – bliver i særlig høj grad tydeligt, når man som jeg arbejder med ledelsessystemer. I de fleste ledelsessystemer stilles der krav til registrering, analyse, forebyggelse og korrigering af fejl (non-compliances). Her er manglen på registreringer, årsagsanalyser, forebyggende og korrigerende handlinger i sig selv en fejl.

Fejl i virkeligheden

I alle de udviklings- og forbedringsprojekter jeg har set eller hjulpet i gang, har det været afgørende, at viden om fejl – fejlforståelser, fejlbehæftede produkter, fejlslagne strategier osv. – bliver kendt. Dagligt oplever jeg, at medarbejdere på alle niveauer af organisationer forstår og kan være enige om, at analyse af fejl kan føre til afgørende viden, der kan anvendes strategisk i eksempelvis produktudvikling, planlægning af videreuddannelse, styrkelse af relationer med eksterne interessenter osv. I mange af disse organisationer er der viden om og kompetencer til at anvende de fejlregistreringssystemer, der er forsøgt implementeret. Alligevel sker en seriøs fejlbehandling, hvor der arbejdes undersøgende og nysgerrigt med fejl, kun sjældent.

I de virksomheder, hvor nulfejlskulturen har fået lov at slå rødder og vokse, er fejlenes iboende læringspotentiale svært at nå. Forudsætningen for læring må derfor – i første omgang – være, at fejlene synliggøres.

Virksomhedskultur

I de seneste high-level ISO-standarder for ledelsessystemer er det tydeliggjort, at et effektivt ledelsessystem kræver en aktiv og motiveret ledelse, som ånder liv i systemet ved sit engagement. Det samme gør sig gældende for ethvert fejlregistrerings- og behandlingssystem. Ledelsen er drivkraft bag systemets implementering og dermed også succes. Et skridt i retning mod et levende ledelsessystem med en levende fejlregistrering, der ikke blot italesættes, men også anvendes som udviklings- og forbedringsværktøj, kan starte med en undersøgelse af virksomhedens kultur.

For de virksomheder der lykkes med at skabe en fælles forståelse af, hvorfor fejl og afvigelser forstås som potentielle forbedringer, der skal registreres, behandles og huskes, og som har udvikling og forbedring i sin DNA, kan vi tale om, at virksomhederne har udviklet en sund udviklings- og forbedringskultur. Mit bud vil være, at disse virksomheders rødder er så velforankrede, at de også står efter næste økonomiske og politiske stormvejr.

Mere fra Gro

Gro Reiter Brøndal Kardel

Kvalitetskonsulent hos Lekon Rådgivning

Gro Kardel arbejder med kvalitets- og miljøledelse, arbejdsmiljø og virksomhedsudvikling. Gro har stor erfaring med at udvikle og implementere ledelsessystemer, der er værdiskabende for virksomhederne, samt skabe overblik over opgaver og udfordringer.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere