Event
Lad IBI styringen være med til at skabe energibesparelser der batter
IBI styring (Intelligente Bygningsinstallationer) eller rumstyringerne bliver mere og mere avancerede og danner en del af fundamentet for at lave en Smart Building.

Lad IBI styringen være med til at skabe energibesparelser der batter
Masser af IoT enheder finder vej til rummene og ved at forbinde alle enheder sammen, er det muligt at spare endnu mere energi i bygningerne, samtidig med at den opleves som Smart og moderne.
Ved at lade rummene hænge sammen med de bagvedliggende ventilationsanlæg, er det muligt at sikre en endnu mere energieffektiv bygning, men rigtigt mange bygninger bliver ikke udført på den måde. Mange bygninger har i dag installeret ventilationsanlæg med selvstændig automatik og ude i de enkelte rum, er der samtidig etableret lokal styring af varme og ventilation.
At opbygningen er lavet på denne måde, hænger ofte sammen med at det er en billigere løsning at etablere, men som efterfølgende betyder meget højere energi omkostninger.
Formålet med temamødet:
I takt med at flere og flere byggerier udføres som totalentrepriser bliver fokus på omkostningerne på selve installationen uden hensyntagen til de efterfølgende driftsomkostninger.
Udbytte:
Ved at deltage får tilhørende forståelse for hvad moderne IBI løsninger kan tilbyde, og hvordan den Smarte bygning sikrer et godt indeklima og samtidig holder en fornuftig økonomi. Samtidig får man indsigt i moderne ventilationsprincipper og viden om, hvordan der kan spares masser af energi på ventilationen, og det bliver gjort klart, hvorfor man som bygherre skal stille krav og sikre at disse fastholdes.
Målgruppe:
Personer der arbejder med varme, ventilation, indeklima, energi, automatik
Temamødet afholdes online, som du modtager link til før mødet starter.
Program:
14:00 Intro v/ Niels Friis Nielsen, Siemens
14:05 Poul-Erik André Verdier, Siemens
Hvorfor er et sundt indeklima så værdifuldt? Energiomkostninger om indeklima
- Nyere forskningsundersøgelser fremhæver den store indvirkning luftkvaliteten inde i bygningerne har på ydeevnen af mennesker. Styring af CO2 niveauet i et rum spiller en stor rolle, og giver en mulighed for at øge den målbare produktivitet med op til 18 %. Dette gælder ikke mindst i mødelokaler, klasseværelser eller hvor mange mennesker er samlet. Kan vi styre ventilationen mere optimalt end hvordan vi gør det i dag?
- Rumtemperaturstyring er også vigtig for ved temperaturer over eller under det generelt acceptable interval på 20-23 °C, falder produktiviteten og velværeren og hvad sker der så hvis vi ender på 19 °C?
- Men er der andre faktorer som kan påvirke indeklimaet og hvor kommer energiomkostningerne ind i billede i disse tider?
14:50 Pause/spørgsmål/debat v/ Niels Friis Nielsen, Siemens
15:00 Claus Wessel Andersen, NIRAS
- Opretholdelse af et godt indeklima i en bygning med mange mennesker samlet bruger energi, det er ingen hemmelighed. Det er helle ikke nogen hemmelighed at vi i stigende grad sidder tætter på arbejdspladsen nogen steder, både fordi der er fokus på at optimere lejeomkostninger, men også fordi vi i stigene grad sidder andre steder og arbejde nogle dage fx hjemme. Det har betydet at nogle kontorer gearere deres kontor arbejdespladser med flex seating, med fx 1,2 eller 1,4 medarbejder pr. arbejdsplads, fordi at medarbejderen arbejder hjemme 1-2 dage om ugen.
- Dette betyder alt sammen at nogle dage er der mange på kontoret og andre dage er der ikke helt så mange. Man kan altså ikke en gang for alle beslutte hvor meget luft der generelt skal ventileres med, hvis men ikke har bedre styr på hvordan indeklimet i den enkelte zone. Eller der er hvert fald stor risiko for at hvis man spilder energi ved at basisventilere for alt for mange personer.
- Hvis man så samtidigt har tænkt over anlægsopbygningen og styring som flowstyret frem for konstanttryk styret. Så er der meget energi at spare.
15:45 Tak for i dag!