12.06.2020 | Navnenyt

Laufen Udnævner Ny Operationel Direktør i Nordeuropa

Nyudnævnte operationel direktør i Laufen Nordic, Mie Nielsson.

Som en del af den stærke udvikling af Laufen i Nordeuropa, og som led i den fortsatte vækststrategi, annoncerer Laufen, at Mie Nielsson udnævnes til operationel direktør fra 1. juni 2020.

Mie Nielsson har arbejdet i Laufen Nordic siden 2015. Hun kom til virksomheden med en allerede tung økonomisk baggrund, og har siden udviklet stærke kommercielle kompetencer. Her kort efter sit femårs jubilæum udnævnes hun til operationel direktør for Laufen i Nordeuropa.

Den stærke vækst af virksomhedens størrelse har krævet en omstrukturering af det operationelle layout, hvilket blandt andet har resulteret i oprettelsen af denne nye stilling. Med disse ændringer opretholder Laufen Nordic sin ambitiøse vækststrategi for virksomhedens fremtid.

”Dette er et stort skridt i at sikre organisatorisk effektivitet i regionen. Jeg ser de operationelle funktioner som værende centrale for vores fortsatte vækstrejse i Nordeuropa,” siger administrerende direktør Daniel Jørn Nielsen og tilføjer: ”Laufen Nordic har oplevet en eksponentiel vækst, og det er lykkedes os at tiltrække og udvikle dygtige specialister såvel som stærke kommercielle ledere. Med udnævnelsen af Mie som operationel direktør er det min stærke overbevisning, at vi skaber det bedst mulige fundament for at fortsætte vores positive udvikling.”

I den nye stilling vil Mie lede alle operationelle funktioner inden for økonomi, regnskab, HR, back-office, IT og marketing. Hun vil have personale ansvaret inden for alle disse områder, tage sig af administrative opgaver samt styre og supportere med strategiske udviklingsopgaver.

”Jeg har fornøjelsen af at arbejde med en masse virkelig dygtige mennesker i Laufen Nordic. Sammen oplever vi en spændende udvikling, og jeg er virkelig glad for at kunne fortsætte denne rejse og arbejde med mine kolleger og partnere både i og uden for Laufen,” siger den nyudnævnte operationelle direktør Mie Nielsson.

Mere fra LAUFEN Nordic A/S

LAUFEN Nordic A/S

www.laufen.dk

VI FORVANDLER BADEVÆRELSER TIL LEVENDE MILJØER Personligheden bag LAUFENs meget traditionsprægede schweiziske brand afspejler en symbiose mellem design, kvalitet og funktionalitet. LAUFEN er ROCA-koncernens vigtigste brand og en af verdens førende producenter med et globalt distributionsnetværk. Virksomhedens kernekompetence er vores knowhow inden for fr…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere