Lemvigh-Müller inviterer slutbrugerne

Lemvigh-Müller har på det seneste haft så stor succes med at invitere slutbrugerne til aftenarrangementer i de lokale NyEnergi centre, at konceptet i 2014 skal bredes endnu mere ud i samarbejde med installatørerne og producenterne

Et stort antal husstande var mødt op på Kongstedsvej i Slagelse sidst i november for at høre, hvordan de med varmepumper og biobrændselsanlæg kunne spare energi i deres private hjem.  Som noget nyt var det Lemvigh-Müller, der havde inviteret installatørernes kunder – slutbrugerne – til aftenens arrangement. Her kunne de møde en række lokale installatører, producenterne til de energibesparende løsninger samt Lemvigh-Müllers medarbejdere. Efter at have afprøvet konceptet på andre af Lemvigh-Müllers NyEnergi centre står det klart, at denne type arrangementer er populære for installatørernes kunder, der får rig mulighed for at stille spørgsmål og samtidig se de udstillede produkter.

– Vi er meget tilfredse med det store fremmøde i Slagelse, hvor der var tilmeldinger helt frem til dagen. Kunderne viste en enorm interesse for at få mere viden om, hvordan de kan reducere energiforbruget i deres hjem og samtidig skåne miljøet for udledning af Co2. Vores erfaring er, at det betyder meget for kunderne, at de kan se eksempelvis en varmepumpe eller et biobrændsels-anlæg, og at de har mulighed for at stille spørgsmål til eksperter. Derfor kommer vi til at afholde flere arrangementer af den slags, fortæller VVS kategorichef Rene Bendtsen, Lemvigh-Müller.

500 m2 med inspiration til energibesparelser
Lemvigh-Müllers NyEnergi center på Kongstedvej i Slagelse blev åbnet den 4. februar i år. Centeret, der er over 500 m2 stort, er indrettet med stande og produkter fra 25 producenter, som sætter fokus på energirigtige løsninger til både byggeriet, industrien og det private hjem.

Udover centeret i Slagelse blev der i foråret også åbnet to NyEnergi centre i henholdsvis Aalborg og Kolding. Her kan kunderne sammen med installatørerne opleve en bred række produkter og løsninger, der giver et godt overblik over, hvordan man kan sænke elforbruget og højne komforten med eksempelvis energibesparende belysning, solceller, varmepumper og varme & ventilation, tilføjer Rene Bendtsen.

Yderligere information:

VVS Kategorichef Rene Bendtsen, Lemvigh-Müller på telefon 2963 5266

VVS installatør Jimmi Carlsen JC Carlsen VVS på telefon 2156 8855

VVS installatør Michael Rimfort Cordt VVS Holbæk på telefon 2441 5710.

Læs mere om, hvordan du får NyEnergi til dit salg >>

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed