09.07.2019  |  EL  |  El-materiel

Lemvigh Müller og Eaton lancerer næste generations eltavler

Indhold fra partner Hvad er dette?

Den populære Unite-serie er blevet opgraderet med en række markedsnyheder med primær fokus på driftssikkerhed og personsikkerhed.

Power Management virksomheden Eaton introducerer, i samarbejde med Lemvigh-Müller, nyeste version af Unite-serien, som består af eltavler til alle behov. Blandt nyhederne er transientbeskyttelse, mulighed for at tilvælge ekstra brandsikkerhed via en gnistdetektor samt en tavle specielt dimensioneret til brugen af en elbils ladestander.

”Serien indeholder en række nyheder, hvor vi har forsøgt at tage udgangspunkt i, at tavlerne ikke kun skal kunne fungere i dag, men også i de kommende år. Ændringerne tager både højde for en række markedstrends og ny lovgivning på området, hvilket under alle omstændigheder gør det nødvendigt at tænke nyt,” fortæller Martin Heimann, Inside Sales Manager hos Eaton.

Han peger på, at Eaton blandt andet oplever et behov for mere transientbeskyttelse, fordi det gennemsnitlige danske hjem gør brug et voksende antal elektriske installationer og apparater sammenlignet med tidligere. Transientbeskyttelsen er således blevet en nødvendighed for at skabe en effektiv beskyttelse af familiens telefoner, tablets og computere mod skader fra eksempelvis lynnedslag.

Også Eatons gnistdetektor er i fokus i den nye produktserie og leveres for første gang som udstyr til en standardtavle. Dette skyldes et generelt større fokus på sikkerhed blandt danskerne, om end der herhjemme ikke findes tal for antallet af boligbrande som følge af gnistdannelser. Fra amerikanske undersøgelser ved vi imidlertid, at mellem 50 og 75 procent af brande i private hjem skyldes netop gnistdannelser i elektriske installationer eller apparater.

Fordi ny lovgivning pr. 1. juli 2019 kræver to fejlstrømsafbrydere i stedet for én, har Eaton ligeledes været nødt til at tilpasse komponentens størrelse, som er gjort mindre for at kunne passe ind i eksisterende tavler. Eaton er dermed den første producent til at præsentere 1 moduls-automatsikringer, som skaber mere plads i sikringsboksen og dermed flere grupper. 

Eaton har i udviklingen af serien desuden haft et miljøfokus i den forstand, at mængden af emballage til indpakning af komponenter er reduceret betragteligt. Det hænger blandt andet sammen med, at Eaton fremover pakker produkterne for Lemvigh-Müller og sender dem direkte til tavlebyggerne, fremfor at produkterne skal ompakkes og sendes ad to omgange.

”Vi har forsøgt at tænke så mange scenarier som muligt ind i den nye produktserie. Tanken er at levere et fremtidssikret produkt af høj kvalitet. Innovationen har trange kår i byggebranchen på grund af et stramt fokus på prisen, men vi håber med denne produktserie at hæve niveauet og at få branchen til i højere grad at tage stilling til kvalitet kontra pris,” siger Martin Heimann fra Eaton.

Den nye Unite-serie er udviklet i samarbejde mellem Eaton og Lemvigh-Müller.

Mere fra Eaton Power Quality Danmark

Eaton Power Quality Danmark

www.eaton.dk

Der hvor elektricitet er vigtig for dig, der er den også vigtig for os! Eatons mål er at sørge for, at der er adgang til pålidelig, effektiv og sikker strøm, når der er mest brug for det.Eatons elektriske division er global leder med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, UPS / back-up strømbeskyttelse, kontrol og automation, belysning og sikkerhed, løsninger til…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere