Light+Building-messen 2010: fremtidsorienteret omstrukturering
Som et skridt på vejen mod en integrering af light og building belysning og byggeri har verdens største platform for belysningsbranchen omstruktureret deres årlige messe.
Evolution, og ikke revolution, har været målet med omstruktureringen af messen, hvilket betyder, at messens overordnede udseende forbliver det samme. Hver hal har dog denne gang et klart defineret emneområde, som betyder at gæster oplever en tema-orienteret struktur. Det er især messens elektroteknik-område, der er blevet omstruktureret på grund af områdets store udvikling. Ifølge Klaus Jung, adm. direktør i ZVEI (Fachverband Installationsgeräte und -systeme im Zentralverband Elektrotechnik- und Elektronikindustrie e.V), er der flere grunde til at Light+Building har omstruktureret i år. Først og fremmest er det for at imødekomme udstillernes efterspørgsel efter mere udstillingsplads.
Endvidere har der været store fremskridt inden for byggeteknologi, således at emner som netværksteknik, elektrisk opvarmningsteknologi og komponenter til regenerativ energiproduktion passer perfekt til verdens førende fagmesse for arkitektur og teknologi. Nu, med færdiggørelsen af den nye hal 11, er det muligt ikke alene at øge mængden af udstillingsrum men også at udvikle en fremtidsorienteret struktur, herunder integration af relaterede discipliner. Og det betyder, at vi kan fortsætte med den integrerende tilgang til systemer, der ellers traditionelt har adskilt Light+Building.
Energieffektivitet er det centrale emne på dette års Light+Building, som afholdes i Frankfurt fra 11.-16. april, hvor de besøgende i år vil kunne finde green-building-teknologi, som er klar til brug samt løsninger under parolen energieffektivitet.
Energieffektivitet spiller en rolle for alle områderne, ligesom intelligent elektroteknik og informationsteknologi er af vital betydning for alle energieffektive løsninger. Det gælder både belysnings-, varme- og ventilationsteknologi. Selv om områderne allerede er optimeret med hensyn til energieffektivitet, er det kontrol- og netværksteknologi der udløser det fulde energibesparelsespotentiale, siger Klaus Jung
-JR