Danvak

Kursus

Linjetabsberegning med HEAT2, Grundkursus

På dette kursus lærer du at bruge beregningsprogrammet HEAT2 til at bestemme linjetabskoefficienter for typiske konstruktioner, og du lærer at bruge programmet til at vurdere risiko for kondens. Programmet læres ved gennemgang af en række typiske eksempler og øvelsesopgaver.

Kategori

Kursus

Sted

Trinity Hotel & Konference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia

Start dato

14. maj 2024 kl. 08:00

Slut dato

14. maj 2024 kl. 16:30

Foto: Danvak

Kuldebroer kan have væsentlig betydning for bygningers energiforbrug, og i værste fald kan de medføre kondens og risiko for svamp og skimmel i konstruktioner og på overflader. Kuldebroernes relative betydning stiger med øgede isoleringstykkelser, og derfor er det med den fortsatte skærpelse af energikravene vigtigt hele tiden at have fokus på kuldebroer.

HEAT2 er et af de mest anerkendte beregningsprogrammer på markedet i dag og benyttes i mange lande verden over. Programmet er nemt at gå til for den nye bruger og benytter en let tilgængelig og overskuelig grafisk brugergrænseflade, så brugeren hurtigt får overblik over input og resultater. Programmet er certificeret efter de europæiske standarder ISO 10211 og ISO 10077-2.

Deltagere i kurset kan opnå 20% rabat ved køb af HEAT2 hos programleverandøren inden for en måned efter kursusdeltagelsen. Kontakt Danvak-sekretariatet for flere oplysninger.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.