Lovgivningen arbejder for varmepumper

Det lyder meget besnærende at udnytte jordens varme, men der er en lang række faktorer, som skal være på plads, før det kan betale sig for kunden at installere et jordvarmepumpeanlæg. Det gælder for så vidt også for installatøren. Hos Jens Lassen a/s, der har holdt til i Haslev, siden firmaets start i 1986, har man de seneste fire-fem år gjort sig en del erfaringer med varmepumper. I firmaet, der består af to installatører, otte svende og fire lærlinge samt to på kontor, har Petter Kjær Lassen ansvaret for salget og monteringen af varmepumper. To-tre svende installerer anlæggene, mens han selv tager sig af de indledende beregninger og anmeldelsen til kommunen og igen er på banen, når slutkontrollen skal foretages, når anlægget startes og når kunden skal sættes ind i brugen af det.

Ingen krisetegn
”Vi er ikke ramt af krisen, for vi har heldigvis flere heste at spille på, så at sige. Vi fungerer som håndværkertaksatorer. Dvs. vi hjælper forsikringsselskaberne med at styre byggeprocessen i forbindelse med udbedring af forsikringsskader, hvilket både kommer forsikringsselskaberne og deres kunder til gode”, siger Petter Lassen og fortsætter:

”Vi har to-tre svende, der er specialiseret i dette arbejde. Det betyder primært, at de er gode til at kommunikere med folk om løsningen i den enkelte sag. Dertil har vi naturligvis en del spjældarbejde samt faste serviceaftaler på flere godser, hos en del private, på flere skoler og på flere kommunale institutioner. Og så har vi naturligvis valgt at satse på markedet for varmepumper, som vi skal tale om i dag.”

Forudsætninger for en god forretning
”Det hele begyndte vel for ca. fire-fem år siden, hvor jeg for alvor satte mig ind i, hvad varmepumper er for noget. Der er nemlig en lang række faktorer, der spiller ind i forhold til, om det dels er en god forretning, dels om det kan betale sig for kunden. Jeg gjorde det enkle, at jeg tog flere kurser og satte mig grundigt ind i varmepumpeteknologien for at vide, hvad jeg havde med at gøre. De forløbne fire-fem år har givet mig en uvurderlig erfaring, så det rent faktisk er blevet en god forretning at installere varmepumper,” fortæller VVS-installatøren, da han har skænket kaffe.

For det første har han gode erfaringer med at indhente tilbud fra meget effektive ”gravefolk” i Sverige med kæmpe maskiner, der er specielt indrettet til nedgravning af rørledning. Grunden til at han har valgt at hente sine tilbud på den anden side af Øresund er, at man hér har en lang tradition for varmepumper, hvilket har gavnet på flere måder.

Økonomisk i forhold til tidsforbruget på nedgravning af rørledning til at opsuge varmen fra jorden, der i øvrigt ikke er geotermisk varme, men varme fra solen, som er ”lagret” i jorden om sommeren, og som bruges i løbet af året. Gravefolkene har også givet ham viden om den nødvendige mængde rør og andre nyttige fif.

”Eksempelvis er det meget afgørende, at rørene bliver godt og pænt isoleret, der hvor de går ind i bygningen. Det tager tid og kræver ekspertise at gøre det rigtigt. Jeg har for længe siden gjort op med mig selv, at det ikke kan betale sig for mig at rode med det selv. I stedet henter jeg en isolatør, der kan gøre det både hurtigere og pænere, for det skal naturligvis se ordentligt ud, når rørene er synlige i f.eks. et bryggers,” siger han.

Der er også andre faldgruber, som man med en vis erfaring i bagagen lærer at gå uden om.

”F.eks. tæthedsprøver vi altid rørene med luft, mens de sidder på rullen, og ikke når de først er lagt i jorden. Efterfølgende bliver de trykprøvet med vand ved seks bar. Jeg har også med tiden fundet ud af, hvor jeg med fordel, naturligvis uden at kompromittere kvaliteten af vores arbejde, kan spare på materialerne. Det kan jeg i brøndinstallationen, hvor f.eks. dyre messingdele sagtens kan udskiftes med dele af andre materialer. Sørger man ikke for at gå uden om nogle af faldgruberne, er det betydeligt sværere at få god økonomi i at montere disse anlæg.”

Han løfter hånden, som for at understrege, at man som installatør skal huske, at god rådgivning af kunderne er alfa og omega for, at de får succes med anlæggene, og derfor skal der afsættes den fornødne tid.

Forudsætninger for rentabilitet
”Der er flere former for varmepumperanlæg. Det, vi kalder luft/luft, fungerer egentlig som et airconditionanlæg, der kan lave kulde eller varme alt efter behov. Et sådant anlæg må aldrig regnes for den primære varmekilde, men kan være et godt supplement til elopvarmede huse og fritidshuse.

Jordvarmepumper derimod kan sagtens fungere som den primære varmekilde, f.eks. som gulvvarme, der har en fremløbstemperatur på max. 40 grader. I andre tilfælde må varmebehovet for fremløbstemperaturen ikke overstige 55 grader, for så bruges der for meget el i varmepumpen for at skulle sende vand med højere temperatur rundt i systemet. Det svækker økonomien i anlægget. Men for at man kan nøjes med en fremløbstemperatur på 40 grader, skal huset som regel være nyt og under alle omstændigheder godt isoleret.

”Da varmepumper kom frem i slutningen af 70’erne, havde man normalt kun radiatorer som varmekilde. Man kan sagtens anvende jordvarme/luft vand sammen med radiatorer, også med en god fyringsøkonomi, siger Petter Lassen.
Et andet forhold, der spiller ind ved lave fremløbstemperaturer, er dimensioneringen af radiatorerne, hvor der ikke er gulvvarme.

”Radiatorerne skal typisk være ca. 30 % større end normalt på grund af den lavere fremløbstemperatur, hvilket giver en merudgift på 10-20 %. Det indebærer tillige nogle design- og indretningsmæssige overvejelser med større radiatorer,” pointerer VVS-installatøren og tilføjer, at enstrengede anlæg som hovedregel ikke er egnede til denne type varmeanlæg, medmindre de er dimensioneret korrekt.

Petter Lassens er ikke i tvivl om, at jordvarmeanlæg kan være en rigtig god investering, men det forudsætter et stort varmeforbrug som f.eks. i store parcelhuse, på hoteller, kollegier og lign, forstået på den måde, at jo større varmeforbruget er, desto større er gevinsten ved at udskifte anlægget. I f.eks. et rækkehus på godt 100 m2 med en årlig varmeudgift på ca. 10.000 kr. kan det ikke betale sig at skifte et eksisterende anlæg ud med et varmepumpeanlæg. Tilbagebetalingstiden vil simpelthen være alt for lang.

Der er endnu en forudsætning for overhovedet at overveje et sådant anlæg. Meget banalt skal der være plads nok til at lægge tilstrækkeligt med rørledning i jorden, hvorpå der maksimalt må være græs som dække. Jorden må ikke dækkes af sten, asfalt eller anden belægning, der forhindrer jorden i at akkumulere varme om sommeren.

”Og netop længden af rør er vigtig, hellere lidt mere rør end beregnet. Mine svenske samarbejdspartnere pointerer ofte, at mange danske installatører enten ikke dimensionerer med tilstrækkelig rørledning, eller også benytter de kun en kreds. Begge forhold har betydning for optagelsen af varmen fra jorden.”

”Hos min nabo har jeg installeret et jordvarmepumpeanlæg med 400 meter 40 mm PEL-slange, der er gravet ned i 90 centimeters dybde med en afstand på 130 cm mellem rørene. Det havde formentligt været endnu bedre med to kredse af 200 meter i stedet for, men også dyrere anlægsmæssigt”, konstaterer VVS-installatøren.

Fornuftig investering
Da vi nu er ved nogle af de økonomiske aspekter, må vi hellere have nogle tal på bordet. Han tænker sig om en gang og siger så: ”I et nyt parcelhus ligger den samlede investering på ca. 100.000 kr. Hos min nabo har anlægget kostet mellem 120.000 og 130.000 kr. inkl. moms. Det er inklusive en buffertank på loftet på 100 liter. Sådan en anbefaler jeg altid kunderne at tilkøbe til anlægget. Det giver anlægget et sted at sende varmen hen, således at man kan undgå en masse start/stop i kompressoren, der slider voldsomt på denne. Finessen er, at systemet indrettes, så det bruger varmen fra buffertanken og dermed sikrer varmepumpen et konstant flow.”

Installatøren kan læse mit næste spørgsmål og konstaterer, at den årlige besparelse sammenlignet med et oliefyrsanlæg eller et andet traditionelt anlæg er på ca. 30-40 %. Jeg hører fra tid til anden højere tal, men det er ikke realistisk og dermed ikke fair at præsentere for kunderne. Men igen skal man huske på, at jo større varmeforbruget er, desto større bliver besparelsen. Der er typisk en tilbagebetalingstid på mellem syv og ti år, hvis man ikke tager renteudgifter til et evt. lån med.

Tryghed en væsentlig faktor
Petter Lassen vender tilbage til rådgivningen af kunderne/brugerne af anlæggene.

”For at sikre optimal driftsbesparelse er det nødvendigt at give grundig instruktion i driften af anlægget. Man skal forholde sig til varmekurven – sikre korrekt indstilling af temperaturen i huset. Det tager noget tid og stiller forholdsvis store krav til brugeren. Indimellem må man komme flere gange og hjælpe kunden. Omvendt oplever man ikke sjældent, at folk, der skifter til denne type anlæg, går op i driften og dermed besparelsen med stor energi og får sågar monteret en separat elmåler på varmepumpen for at kunne kontrollere forbruget og dermed sikre optimal udnyttelse. Den primære grund til at skifte varmeanlæg, er fortsat den, at man kan spare penge., men vi oplever naturligvis også, at kunder skifter af mere ideologiske grunde – altså vil have miljørigtig varme eller vil gøre sig uafhængige af olie.”

Han har også gjort sig den erfaring, at kunderne ikke nødvendigvis tager den billigste løsning.
”Nej, Det er tydeligt, at tryghed betyder meget. At man som installatør følger hele anlægget til dørs, herunder afsætter tid – typisk op til ca. to timer til instruktion af kunden i anlæggets mange funktioner. Og som sagt er denne undervisning afgørende for, at kunden får optimal effekt af sit nye anlæg.”

Lys fremtid
Da Petter Lassen bliver bedt om kigge lidt bagud og så lidt i den nok så berømte krystalkugle, svarer han: ”Jeg kan konstatere, at 2008 har været et godt år med etablering af i hvert fald ti varmepumpeanlæg, og vi har allerede ordrer på fire anlæg i år samt en luft/vand-varmepumpe, der er et godt alternativ, hvis man ikke har plads til rørledning i jorden”, siger han og fortsætter.

”Jeg ser faktisk – trods den igangværende krise – med fortrøstning på fremtiden, for jeg har nu fået den fornødne erfaring til, at det er en god forretning at installere disse anlæg. Og det både i forhold til at jeg har det rigtige og nødvendige udstyr, og at jeg ved, hvad jeg laver, så at sige. Og så er de stigende krav til energiforbruget i bygningsreglementet naturligvis med til at booste dette forretningsområde. Da varmepumper har en høj udnyttelsesgrad er de naturligvis meget interessante i relation til at sikre et lavt energiforbrug, og de vil givet blive endnu mere interessante, når bygningsreglementet i 2010 stiller krav om, at nye huse skal leve op til energikravet om mindst at være lavenergibygningsklasse 2, med et endnu hårdere krav i 2015, der lyder på, at energiberegningen skal dokumentere, at alle nye boliger, skal være klasse 1.

Diskussionsemner
Inden vi skal over til naboen og se på det opstillede anlæg, kaster Petter Lassen lige et nyt emne i ringen.
”Der burde være tilskud til varmepumpeanlæg, på grund af deres COP-årsnyttevirkning på ca. 3,5, hvilket betyder, at for hver kilowatttime, der bruges i strøm, får man ca. 3,5 kilowatttimer tilbage som varme. Der lanceres nu en forsøgsordning på området, men i det hele taget mangler der en national energipolitisk strategi, som vi i branchen kunne følge. Det ville give os et redskab at rådgive kunderne ud fra, og det ville give os bedre mulighed for at lægge en strategi i forhold til markedet, da vi så ville være klar over, hvilke energiformer, der ville vinde frem, og der skulle satses på. Det ville også give en større gennemskuelighed og mere logiske sammenhænge i lovgivningen. Det er f.eks. meget svært at forstå, at hvis man som forbruger skal fravige forsyningspligten (gas eller fjernvarme), skal ens hus være i mindst lavenergiklasse 2 (virkelig godt isoleret), mens borgere med f.eks. fjernvarme på grund af transmissionstabet ved en energiberegning ikke er i nærheden af at opfylde kravet om lavenergiklasse 2. Det er efter min mening ikke rimeligt, specielt hvis man anvender energiteknologier, der er miljørigtige og dermed baserer sig på alternative energiformer som jordvarme, vindenergi osv. Energiteknologier som jeg i hvert fald gerne vil være med til at fremme i det danske samfund”, slutter VVS-installatøren.