Luksus uden høje varmeregninger
Når byggefirmaet Skanlux bygger nøglefærdige luksussommerhuse, er der ikke sparet på noget – bortset fra varmeudgifterne, takket være højeffektive varmepumper.
VARME OG VARMT VAND
Opvarmet pool, spa, gulvvarme og mange mennesker, der dagligt tager varme brusebade – der er brug for rigeligt med varme og varmt vand i de store danske luksussommerhuse. De mange strømslugere kan hurtigt resultere i en høj elregning, der kan ødelægge selv den bedste feriestemning.
LØSNINGEN
Men luksus behøver ikke være dyrt. Takket være en luft-til-vand varmepumpe fra Vølund Varmeteknik holdes elforbruget i bund, til trods for det store behov for varme og varmt vand. Varmepumpen giver cirka fem gange så meget energi tilbage, som man tilfører den, og har kapacitet nok til at opvarme både hus og brugsvand.
REFERENCE: RENÉ TOFT HANSENS SOMMERHUS
Et af de luksussommerhuse, Skanlux har opført, tilhører håndboldspilleren René Toft Hansen, som bruger det når han er i Danmark. De installerede en Vølund F2120 luft-til-vand varmepumpe på 20 kW og en varmtvandsbeholder på 450 liter, der tilsammen sørger for varme og varmt vand til hele huset. Anlægget er i energieffektivitetsklasse A+++ og man kan styre rumvarme, brugsvand og temperaturen i poolen direkte på anlæggets display.
”For mig er det utroligt nemt med Vølund varmepumper. De kører bare og kræver i praksis ingen vedligehold” siger Freddy Koller fra Blåvands Sommerhusservice, der holder opsyn med René Tofts hus, når han ikke er hjemme, og fortsætter: ”Både ejere og lejere er glade for varmepumperne.
De leverer billig og rigelig varme til opvarmning og masser af brugsvand til badeværelser og køkken. Det er også varmepumperne, som sørger for at holde temperaturen oppe i poolen".
FAKTA:
Med en luft til vand-varmepumpe henter man varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Luft til vand-varmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi.
Det betyder, at luft til vand-varmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.