Event

Måling og tolkning af spændingskvalitet

DANSK ENERGI

www.danskenergi.dk/kurser

  • kurser@danskenergi.dk
  • +45 35300400
  • Vodroffsvej 59 1900 Frederiksberg C
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 20.11.2019
Start tidspunkt:
Sted: Kolding
Tilmeld  

Gennem teori og praktiske øvelser får du på dette kursus et overordnet kendskab til, hvad spændingskvalitet omfatter, og hvilke konklusioner du kan drage om årsagerne til forskellige forstyrrelser i dit net.

Hvordan måler du på tilstanden i dit lavspændingsnet/din installation?

Stadig mere elektrisk isenkram fra LED-pærer over solceller til motorer drevet af frekvensomformere bliver tilsluttet lavspændingsnettet. Alle disse apparater påvirker elnettene og kan give varierende spændingskvalitet.

Teorien indenfor spændingskvalitet er forholdsvis tung med et højt indhold af matematik. På dette kursus præsenterer vi den matematiske teori og kobler de teoretiske aspekter med praktiske målinger og fortolkninger.

Som deltager vil du opnå et vist kendskab til hvilken teoretisk matematik, der ligger til grund for den enkelte delparameter af spændingskvalitet. Du vil også få viden om, hvordan de enkelte typer af forstyrrelser typisk udmønter sig i praksis i målinger i elnettet. Kurset har altså fokus på praktisk måling og undersøgelser af spændingskvalitet (og handler ikke om regler for tilslutning).

Målgruppe: Teknikere, projektledere og rådgivere, der arbejder med spændingskvalitet og målinger i elnetselskaber eller virksomheder med større internt elnet.

De teoretiske elementer af kurset er mest henvendt til medarbejdere, der arbejder med selve analysen af målinger efter endt måling, hvor de praktiske dele giver en bedre forståelse for, hvorfor de teoretiske aspekter tolkes som de gør.

Tags: DANSK ENERGI

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere