Målrettet vokseværk

Installatør Horisont er taget til Osted, ja rettere, lige syd for Osted – til byen Kirkebjerg. Her finder vi Kirkebjerg A/S, der er en af Danmarks førende teknikentreprenører. Hovedkontoret virker forholdsvis beskedent, men virksomheden er landsdækkende med afdelinger i København, Korsør, Kolding, Haderslev og Århus, der til sammen beskæftiger godt 440 personer. Heraf er de 330 timelønnede svende og lærlinge, mens resten er funktionærer.

Salgs- og marketingchef Klaus Hylland byder indenfor i et af de lyse lokaler på første sal og læner sig frem i stolen, som for at signalere, at han er klar. Men inden vi kaster os ud i interviewet, kan nogle få oplysninger om firmaets historie hjælpe til at give et billede af virksomheden.

Tempo på
I 1950 blev Kirkebjerg stiftet af Knud Frandsen med hovedaktiviteter inden for smedefaget. 25 år senere ændrede man fokusområde fra smede- til udelukkende VVS-aktiviteter. I begyndelsen af 80’erne overtog sønnerne Aksel og Henrik Frandsen virksomheden og omdannede virksomheden til et A/S med sig selv som eneaktionærer. I 1990 opkøbte virksomheden Osted El-service A/S, som blev inkorporeret i Kirkebjerg A/S. Det var det egentlige startskud på de tværfaglige aktiviteter – at kunne løse både VVS- og elopgaver.

”Allerede dengang formulerede ledelsen en målsætning om at blive kundernes foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med udførelse af alle typer tekniske installationer. Med andre ord ønskede vi ikke at blive et ”arme- og benfirma”, der udelukkende fungerer som underleverandør. Vi ville desuden gerne være branchens første teknikentreprenør”, fortæller Hylland.

”Men der er langt fra at formulere en sådan målsætning til at føre den ud i livet. Det kræver hårdt arbejde, målrettethed og ikke mindst medarbejdere gjort af et godt stof!”

Siden 1990 har virksomheden frem til 2007 foretaget en række strategiske opkøb af installationsforretninger, der har bidraget til ønsket om at kunne udføre tekniske opgaver af enhver art. Opkøbene har også sikret en geografisk spredning til det meste af landet.

Teknikentrepriser dominerer
”Vi er nået så langt med vores satsning på at blive total-teknikentreprenør, at ca. 70 % af de kontrakter, vi indgår, er teknikentrepriser. Vi påtager os dermed løsning af alle tekniske opgaver. Indeholdt i teknikentreprisen kan være opsætning af nye lofter eller andet. I de situationer har vi det princip, at mindst 60 % af opgaven skal være teknik. I øvrigt bruger vi altid underleverandør til bygningsarbejde.”

Internt i firmaet er der størst erfaring med projektering af el-, ventilations- og sprinkleranlæg holdt op mod VVS-tekniske projekteringsopgaver.

”Vores VVS-del er meget belastet for tiden, derfor henter vi hjælp ude fra til at løse disse opgaver.”
For Hylland er det vigtigt at understrege, at Kirkebjerg A/S IKKE ønsker at være en konkurrent til de rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer.

”Vi oplever fra flere og flere bygherrers side et ønske om at lave teknikentrepriser, hvor der kun er ét firma at henvende sig til – kun et sted at placere ansvaret for at opgaven løses i henhold til ønskerne og lovens krav til tekniske installationer. Det sparer både tid og penge frem for den traditionelle model, hvor ingeniørerne projekterer og herefter udbyder projektet. Det indebærer altid en optimeringsrunde, hvor der typisk fokuseres på besparelser og mere hensigtsmæssige løsninger. Den runde slipper det konkrete byggeris parter for ved at udførende eksperter deltager allerede i projekteringsfasen og her giver råd og vejledning om tekniske løsninger i forhold til bygherrens ønsker.” Keops Development A/S er en af de bygherrer, der benytter sig af Kirkebjerg som teknikentreprenør.

”Som bygherre er det en klar fordel, hvis man ellers kan blive enig om prisen, at indgå teknikentrepriser, for så er der kun et ansvarligt firma at gå til i såvel projekteringsfasen som under udførelsen af byggeriet og for den sags skyld efterfølgende i forbindelse med eventuelle fejl og mangler”, fortæller afdelingschef Per Lynghøj, Keops Development A/S og fortsætter: ”Den helt store fordel ligger i, at man, inden byggeriet er igangsat – i projekteringsfasen, kan tale de enkelte tekniske dele igennem og få aftalt priser/materialer, der matcher det samlede projekts byggesum.”

Ifølge Per Lynghøj har Keops Development A/S i hvert fald de sidste seks år i stigende grad benyttet sig af at entrere med forskellige teknikentreprenører, men man indgår fortsat også både fag- og hovedentrepriser, hvor sidstnævnte foretrækkes af de tre entrepriseformer. Men aftaleformen afhænger primært af, om man kan nå frem til den rigtige pris og kvalitet til tiden.

Ekstern udfordring
Det er inden for de sidste fem år, at bygherrerne for alvor har fået øjnene op for de tidsmæssige og økonomiske fordele ved teknikentrepriser frem for fagentrepriser.

”Holdningen har rykket sig markant, men det er fortsat en sej kamp at overbevise visse bygherrer og ikke mindst de rådgivende firmaer om det fordelagtige i, at ”håndværkerne” deltager i projekteringen, med den erfaring der ligger her, og ikke mindst ved at vores folk kan se, hvor knasterne er – da de har været med fra starten. Det er i høj grad en tillidssag, og tillid tager tid at opbygge, omvendt kan den nedbrydes på kort tid,” forklarer Hylland.

Men noget tyder på, at kunderne har tillid til Kirkebjerg, for ordrebogen ser ifølge Hylland, som man næsten skulle tro har jyske aner, ganske fornuftig ud.

”Tillid er meget væsentlig i denne sammenhæng og det betyder ikke kun, om man kan stole på hinanden. Tilliden går blandt andet på, at man som bygherre er sikker på, at man får den bedst mulige løsning inden for de udstukne økonomiske rammer, når man beder om et løsningsforslag. Tilliden går også på, at teknikentreprenøren projektstyringsmæssigt lever op til forventningerne ved at sikre hurtig sagsbehandling og generel overholdelse af aftaler. Som bygherre skal man også have tillid til, at teknikentreprenøren har de fornødne menneskelige ressourcer at trække på. Og specielt når der er knald på tidsplanen, skal virksomheden vise sit værd og løfte opgaven.”

Med de erfaringer som Keops Development A/S har haft med Kirkebjerg A/S de senere år, f.eks. på det store Ro’s Torv i Roskilde og Fields i Ørestad, er meldingen fra Per Lynghøj klar: ”Vi har tillid til Kirkebjerg A/S, for de har gentagne gange vist, at de kan magte opgaven som teknikentreprenør.” Det betyder dog ikke, at Kirkebjerg A/S altid er med i projekteringsfasen.

”Ofte tager vi teknikentreprenøren med i projekteringsfasen og klarer tingene af der, men andre gange kommer de først med senere og skal komme med en løsning i forhold til et færdigt projektforslag. Det afhænger meget af økonomien i projektet, hvornår de udførende tages med på råd”, slutter Per Lynghøj

Intern udfordring
Det er ikke kun eksternt, Kirkebjerg møder faggrænseudfordringer eller -barrierer, det er i lige så høj grad på de indre linjer. ”’Håndværksbranchen’ er kendetegnet af faggrænser eller fagbarrierer, om man vil. Der betyder, at vi bruger mange kræfter på at forklare vores egne folk om fordelene ved at samarbejde i stedet for at holde stejlt på faggrænserne. Af samme grund sender vi vores projektledere på tværfaglige projektlederkurser, så de bliver rustet til at håndtere de økonomiske, juridiske og praktiske problemer, der uvilkårligt fra tid til anden dukker op i samtlige fag i en byggeproces. Projektlederne har en stor opgave i at fremme det tværfaglige samarbejde internt og naturligvis også eksternt, når vi har underleverandører på en sag”, forklarer salgs- og marketingchefen.

Flad organisation – stort ansvar
Kirkebjerg A/S har organiseret sig med en lille ledelse og har en flad organisationsstruktur.

”Det betyder, at den enkelte medarbejder har et stort ansvar. Det har omvendt den ulempe, at vi er sårbare, hvis der sker noget med f.eks. en projektleder. Generelt skal man kunne lide et stort ansvar for at være her hos os. Med ansvar tænker jeg også på godt købmandskab i forbindelse med projekterne. Det kræver selvstændighed, og det har vores stab, der samtidig har en forholdsvis høj gennemsnitsalder. Det problem er vi mange i branchen, der slås med. Selv om vi søger og søger, er det svært at få nye folk og specielt til de eltekniske discipliner, hvor udviklingen gennem de sidste mange år er gået markant hurtigere end i VVS-branchen. Der vil under ingen omstændigheder blive uddannet for mange elektrikere de næste 5-10 år.” Den nuværende situation har fået firmaet til at se sig om efter arbejdskraft syd for grænsen.

”Vi har hentet en del tyske elektrikere. Det affødte en vis skepsis i begyndelsen, men frygten er manet i jorden, og vi oplever, at de er fuldt på højde med de danske elektrikere, og for at modvirke sprogbarriererne har vi primært benyttet dem ved byggerier med mange gentagne arbejdsfunktioner. Det har været en gevinst for begge parter.”

Succesens forudsætninger
Med god ordrebeholdning, stor ekspansion både fagligt, geografisk og medarbejdermæssigt samt en vis evne til at holde på medarbejderne, er der ingen tvivl om, at Kirkebjerg A/S har succes. Den er dog ikke kommet af sig selv.

”Den nuværende succes blev grundlagt i 1990, hvor man fremsynet ønskede at blive total-teknikentreprenør. Den hænger også sammen med, at det er et privatejet foretagende. Der er en kort beslutningsproces – intet bureaukrati. Vores medarbejdere oplever, at de får et hurtigt svar. Det skaber dynamik, folk får en klar fornemmelse af, at der sker noget. Og det tiltrækker folk, ligesom vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk. Det psykiske arbejdsmiljø vil givet spille en endnu større rolle i fremtiden, da de unge er svære at tiltrække og ikke mindst fastholde.”

”Arbejdsglæde er et nøgleord hos os, for det smitter af på hele virksomheden, hvis folk er glade og tilfredse med deres arbejde. Omvendt kan et dårligt arbejdsklima hurtigt dræne en virksomhed for arbejdsglæde og dermed medarbejdere – specielt i disse tider med knaphed på arbejdskraft. På det fysiske plan er det et spørgsmål om, at skabe gode rammer for folk, eksempelvis gode spisefaciliteter, godt og moderne arbejdstøj og -sko. Men det er også anvisning på god tilrettelæggelse af arbejdet, orden på byggepladsen og lignende, der også betyder noget for antallet af ulykker”, siger Klaus Hylland og bemærker lommefilosofisk: ”Man kan godt arbejde seriøst uden at arbejde alvorligt.”

Om den regel altid holder i virkeligheden, skal jeg lade være usagt, men det er et sundt princip at have et positivt udgangspunkt, og det lyser ud af Klaus Hylland!