Manden, der aldrig taber fatningen

Produktchef Peter Aaløse fejrer i november 25 års jubilæum hos belysningsvirksomheden Flash Light A/S. Han var firmaets første medarbejder – og trods omskiftelige vilkår i en branche, der er i evig forandring og en kalender fyldt med rejsedage over h

Peter Aaløse var lige kommet ud af militæret og boede stadig hjemme hos sine forældre, da han blev ansat som første fuldtidsmedarbejder hos iværksætteren John Nielsen, der året før var gået solo og havde startet belysningsvirksomheden Flash Light hjemme i garagen.

John har altid været forud for sin tid, og han var i gang med at handle med virksomheder i Østen om lavenergibelysning længe før det nordiske marked havde fået øjnene op for mulighederne, fortæller den nu 45-årige Peter Aaløse, når han ser tilbage på de første 25 år hos Flash Light, der for længst er blevet et A/S og i dag er anerkendt som en toneangivende spiller på det danske marked.

Produktudvikling siden Edisons glødepære

Flash Light A/S producerer klima- og energivenlige lavenergi belysningsløsninger til butiksindretning, offentlige og private virksomheder samt boligselskaber. Virksomheden har intet salg til private. Produkterne distribueres overvejende gennem el-grossister i Danmark og udlandet. Flere af leverandørerne og samarbejdspartnerne kan spores tilbage til virksomhedens start, så virksomheden satser på de langvarige relationer.

Og Peter Aaløse har været med hele vejen i en af de mest innovative perioder, siden Thomas Edison opfandt glødepæren.

Den nye epoke inden for belysning startede med lavvolts halogen. Så kom CDM og i dag er det LED, der er det nye sort. Fordi software-drivere til styring og dæmpning af lavvolt er en udfordring, bliver 230 V LED næste skridt i udviklingen, forudser den erfarne produktchef, der rejser verden tynd for at finde de rigtige produkter og løsninger, som Flash Light A/S kan præsentere for et stadig mere professionelt og krævende marked.

Fra bagsædet til førersædet

Jubilaren er uddannet indkøbsassistent hos Junghenrich. Han er siden blevet merkonom og har gennem årene taget forskellige kurser og uddannelser blandt andet på Teknologisk Institut for at supplere den daglige erfaring med teknisk indsigt og ledelsesmæssige færdigheder. Lige nu er Peter Aaløse ved at færdiggøre en mini-MBA.

Blandingen af det teoretiske og det praktiske falder godt i tråd både med hans temperament og med linien i hans karriere i virksomheden, hvor han har været rundt om alle funktioner.

John og jeg lavede de første år alting sammen. Indkøb, salg, marketing, produktkontrol, pakke varer, forsendelse, alt. Der var fart på. Engang skulle John og jeg besøge en kunde i Sverige, og vi skiftedes til at ligge på bagsædet og samle produkterne, mens den anden kørte. Og tænk så på i dag, hvor vi har kunder i hele Nordeuropa, selvstændig testafdeling, showroom, produktkatalog og webshop. Der er da sket noget, smiler Peter Aaløse og angiver de mange eksterne og interne forandringer som forklaring på, hvorfor han i en så ung alder kan fejre 25 år samme sted.

En anden forklaring er, at virksomheden har været god til at give mig ansvar, som Peter Aaløse beskedent formulerer det.

Styrker positionen på de professionelle markeder

Og der er ingen tvivl om, at den tillid, som han er blevet vist fra virksomhedens stifter John Nielsen er fortsat til næste generation, hvor det i dag er administrerende direktør Mette Nielsen, der sammen med Peter Aaløse og medarbejderne i hovedsædet er ved at geare Flash Light A/S til næste skridt på rejsen mod endnu større markedsandele.

Der er blevet flere om buddet i de senere år, og branchen har ændret sig meget. Jovist har vi konkurrence, hvem har ikke dét, men gennem årene har vi løbende tilpasset virksomheden til markedet, så vi i dag står uden konkurrenter, der umiddelbart kan sammenlignes med os, fastslår Peter Aaløse, når han tager en temperaturmåling på markedsvilkårene i Danmark.

Det offentlige marked er et paradoks

Mens der i dag ikke er sammenlignelige konkurrenter på bredden og dybden af koncepter og løsninger fra virksomheden, så er der et andet vilkår, der har ændret sig. Et vilkår, hvor Peter Aaløse mener, at der et ekstremt stort og uforløst potentiale for samfundet.

Det offentlige marked efterspørger klima- og energivenlige løsninger. Og det kan vi godt levere, men de eneste tre udbudskrav, vi møder er pris, pris og pris. Det synes jeg ærligt talt er lidt paradoksalt i et land, hvor alle politikere efterlyser kompetence inden for miljø- og energivenlige løsninger, siger Peter Aaløse, der peger på hvor godt de private virksomheder har taget energioptimering til sig.

Jubilaren privat

Med flere rejsedage i luften end på jorden i løbet af et år, så er det ikke charterrejser Peter Aaløse leder efter, når han har ferie med sin kone Bettina, der er socialrådgiver, og deres to børn på ni og 15 år.

Familien bor i lejlighed på Amager og har netop købt kolonihavehus. Benene bruges dog også til andre ting, for jubilaren løber halvmaraton og spiller badminton, ligesom en god fodboldkamp trækker i ham, når han er hjemme. 

Reception

Der er reception for kunder, forretningsforbindelser og venner af huset på virksomheden adresse Metalgangen 13, 2690 Karlslunde fredag den 21. november i tidsrummet kl. 14-17.

01.03.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Overbevisende LED-løsning til haller og showrooms

17.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Knivskarp belysning med UFO

10.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Effektivt LED-armatur fra Flash Light

02.02.2017Flash Light Group A/S

Sponseret

Stilfuld belysning til inde- og udendørsarealer

Flashlight byder efteråret velkommen

06.09.2016Flash Light Group A/S

Sponseret

15.07.2016Flash Light Group A/S

Sponseret

Ny belysning giver bedre arbejdsmiljø