Massiv opgradering af antallet af ladeparker

Energiselskabet OK har besluttet at etablere 30-40 nye ladeparker ved trafikerede knudepunkter rundt omkring i landet. De første ladeparker bliver etableret ved OK’s nuværende lokationer i henholdsvis Vojens og Ikast.

Billedet viser, hvordan ladeparken ved OK på Jyllandsgade i Ikast kommer til at se ud. Foto: Nodo Arkitekter. .

Er du blandt det stigende antal elbilister, der er på farten langs det danske motorvejsnet, eller færdes du i eller omkring de større byer, så er der godt nyt. Inden udgangen af 2025 forventes 30-40 nye OK-ladeparker at stå klar til at kunne levere strøm til ladetrængende elbilister.

De første ladeparker kommer til at ligge ved OK på Lysbjergvej i Vojens og OK på Jyllandsgade i Ikast. På hver lokation opsættes der i alt seks lynladere med to CCS-udtag, der kan lade med en effekt op til 300 kW. Det vil sige, at der er plads til, at 12 elbiler kan lade ad gangen.

I de kommende år forventer OK at etablere mange flere ladeparker ved trafikerede knudepunkter. Det bliver ikke alene ved OK’s nuværende lokationer, at der etableres lynladere, men også ved nyanskaffede grunde. Det skal gøre det nemt og attraktivt for elbilister at oplade bilen, når de er på farten.

”I OK ønsker vi at give danske elbilister nem og hurtig adgang til opladning, når de skal fra A til B, så de hverken skal bruge for meget tid på at oplade, bekymre sig for rækkevidden eller afvige for meget fra deres rute for at finde en ladestander”, siger Kenneth Risborg Korsgaard, der er markedsdirektør i OK, og fortsætter:

”I første omgang kommer vi hovedsageligt til at etablere vores ladeparker langs det danske motorvejsnet og i og omkring de større byer. Ladeparkerne bliver desuden primært etableret i sammenhæng med muligheden for at købe mad og drikke samt toiletfaciliteter. For når bilen skal lades op, har mange måske lyst til at nyde en kop kaffe, mad, snacks eller andet, mens de venter”.

Hos OK er der stort fokus på at skabe en god brugeroplevelse. Derfor er designet på de kommende ladeparker ikke efterladt til tilfældighederne - tværtimod. Selve udtrykket og flowet omkring tilkørslen til de kommende ladeparker har fået stor opmærksomhed, da det er med til at skabe ro og overblik for kunderne.

”I tæt samarbejde med Nodo Arkitekter har vi haft fokus på både at sikre en konceptuel genkendelighed med vores øvrige forretningsområder og samtidig skabe et udtryk, der bærer OK ind i en ny æra, rent designmæssigt. Ladeparkerne kommer til at fremstå som et letgenkendeligt, monokromt element langs de danske motorveje og skal dermed give elbilisterne et godt overblik over OK’s lademuligheder”, siger Daniel Pedersen, der er produktudvikler i OK.

Læs også: Lokal grøn strøm til attraktive priser på Lolland

På nuværende tidspunkt er OK i forhandling omkring flere potentielle ladelokationer og har en målsætning om at etablere 30-40 ladeparker ved udgangen af 2025 og flere i de efterfølgende år. Ladeparkerne skal ligeledes understøtte OK’s samlede ladenetværk, som etableres overalt i Danmark. I 2025 vil OK’s ladenetværk derfor bestå af adskillige tusinde ladepunkter fordelt på lyn-, hurtig- og normalladere.

- PiB

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

V Spoilers

Sponseret

V Spoilers reducerer energiforbruget med vinden som drivkraft

Installator.dk

Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Installator.dk

Mind Energy: Varm og tør sommer kan presse elpriserne op

Installator.dk

TEKNIQ: Rekrutteringspresset letter – men installationsbranchen mangler stadig folk

Installator.dk

Fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Installator.dk

Daikin åbner nyt trænings- og oplevelsescenter i Fredericia

Installator.dk

Kemp & Lauritzen vinder seks priser ved Danish Digital Awards

Installator.dk

Øland får ny fransk ejer

Installator.dk

Caverion sikrer sig millionordre på dansk datacenterudvidelse

Installator.dk

InstallatørGruppen klar til børsen med værdi på 4,5 mia. kr.

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle