Mere fleksibel størrelse af ventilationsanlæg
Der er mere fleksibilitet i sigte for brugere af Swegons Gold-serie af ventilationsanlæg. Den har netop fået en ny størrelse, der skulle kunne bortspare både tid og besvær.
Swegon AB har udvidet sin Gold-serie med en ny størrelse 12. Den nye Gold 12 bliver produceret i tre modeller for endnu større fleksibilitet, oplyser Swegon AB. Swegons Eurovent certificerede GOLD luftbehandlingsaggregater er ventilationsanlæg med indbygget automatik og direkte drevne til- og fraluftsventilatorer, til- og fraluftfilter samt roterende varmeveksler med en temperaturvirkningsgrad på op til 85 procent.
Den nye størrelse 12 skulle øge mulighederne for at finde nøjagtig den Gold-størrelse, der kræves til den pågældende luftmængde, samtidig med at energieffektiviteten bliver optimeret.
Spar pladsen
Ingen af de tre varianter - 12 RX med roterende varmeveksler, 12 PX med pladevarmeveksler og 12 RX top med roterende varmeveksler og kanaltilslutninger i toppen - kræver ikke meget plads. Især den nye Gold RX top skulle være pladsbesparende horisontalt, da tilslutningskanalerne skal monteres på toppen.
Gold 12 kan adskilles i tre dele, hvilket gør det nemmere at transportere og levere aggregatet, og ifølge Swegon er Gold 12 derfor ideel til renoverings- og ombygningsprojekter.
Intelligent indbygning
Hele Gold-serien har som standard den intelligente, indbyggede automatik IQnomic, som regulerer og kontrollerer tryk, luftmængder, temperaturer, energieffektivitet og driftstider.
Desuden skulle Gold kunne blive tilsluttet de fleste kommunikationssystemer samt traditionelle Building Management Systems.