METRO Delta leverer varmen til sommerhus i Vig
I denne video kan du møde VSS-installatøren, Anders Lynge, som er den første dansker til at få installeret METRO THERMs innovative væske-vand varmepumpe, METRO Delta.
I foråret 2023 besluttede VVS-installatøren Anders Lynge, at det var blevet tid til en en ny varmeløsning til hans sommerhus i Vig.
Indtil da havde hans 85 m2 sommerhus genereret varme og varmt vand med elradiatorer og en elvandvarmer. Men med planen om at få etableret gulvvarme i hele huset, skulle der ske noget nyt.
Derfor gik Anders med en METRO Delta fra METRO THERM, der producerer energi ved hjælp af fem PVT-paneler monteret på taget.
Med installationen får Anders glæde af en række fordele, herunder:
- Ingen støj eller pladsoptag fra udedel
- PVT-paneler producerer el til drift af METRO Delta
- Nem installation af både PVT og METRO Delta
- En billig og effektiv varmeproduktion
Høje forventninger
Sidste år besøgte METRO THERM Anders for at høre om hans forventninger til projektet.
For Anders er håbet for fremtiden, at når han fremover tager på sommerhustur, så bliver det med et varmesystem, der udover at skabe energieffektiv og grøn produktion til gulvvarme og brugsvand, også er selvforsynende i sin kW-produktion – til både Delta’en og (måske) til resten af sommerhuset.
Anders understreger nemlig, at han med installationen af de mange PVT-paneler kan være med til at producere noget af strømmen, som Delta'en bruger. Derudover har Anders faktisk monteret flere PVT-paneler, end der egentlig er brug for, så han på den måde også får mulighed for at producere strøm til sommerhuset.
På grund af muligheder som disse, er Anders heller ikke i tvivl om, at andre i fremtiden vil gå samme vej som ham:
Når det først er gået op for folk, at det er en mulighed at få nogle solceller på taget, så tror jeg at mange flere vil benytte sig af den løsning i stedet for en udedel
Anders Lynge
Vil du vide mere?
Kunne du tænke dig at vide mere om Anders' METRO Delta- og PVT-projekt?
Så kan du læse videre her.
Og kunne du tænke dig at høre mere om vores METRO Delta?
Så læs videre her.