Miljø og besparelser i fokus på Skandinaviens største VVS-messe

I dagene 8.-10. maj 2019 lægger Odense Congress Center atter rammer til Skandinaviens største fagmesse for VVS-branchen. Og igen i år vil temaer som energieffektivitet, varmebesparelser og miljøhensyn dominere snakken på standen for Danmarks førende producent af fjernvarmeløsninger, Gemina Termix.

I en tid, hvor klima og miljø fylder stadig mere i den offentlige debat og på den politiske agenda, har VVS-branchen en gylden mulighed for at gøre en forskel.

Når det gælder forbruget af energi i såvel private husstande som i industrien har Gemina Termix løbende udviklet mange energibesparende fjernvarmeløsninger, der gennem innovation og produktudvikling har bidraget positivt.

Hos Gemina Termix i Sunds er det på ingen måder nyt at tænke energioptimering ind i virksomhedens brede program af vandvarmere, fjernvarmeunits, compactstationer og fordelerunits til gulvvarme.

Når de midtjyske fjernvarmespecialister byder velkommen på deres stand på VVS’19 vil de besøgende derfor opleve et komplet program af fuldisolerede og energieffektive produkter til både enfamiliehuse, etageejendomme, skoler, idrætshaller, fitnesscentre, industrivirksomheder m.m.

Ansigt til ansigt
– Det har altid været vigtigt for os at udvikle og optimere vores produktprogram i en tæt dialog med kunderne. Deres løbende input og feedback spiller en afgørende rolle for vores succes, og derfor er VVS-messen i Odense en perfekt anledning til at pleje de værdifulde kunderelationer, lyder det fra Lars Christensen, salgsdirektør hos Gemina Termix.

Han fortæller, at virksomheden af samme grund i løbet af messen har alle medarbejdere fra både internt og eksternt salg med på standen. – På den måde kan kunderne få sat ansigter på de stemmer, de jævnligt taler i telefon med, når de bestiller produkter eller har spørgsmål om fjernvarmeløsninger, siger Lars Christensen.

Intelligent nyhed til gulvvarmesystemer
Et af de produkter, der ifølge salgsdirektøren vil påkalde sig stor opmærksomhed på VVS’19, er en ny, intelligent varmestyring på Gemina Termix’ fordelerunits til vandbaseret gulvvarme.

Nyheden hedder Danfoss Icon™ og udmærker sig ved at kombinere brugervenlighed og moderne design. Som et eksempel på den innovative tankegang bag nyheden, nævner Lars Christensen, at Danfoss Icon™ kan opgraderes til at kunne fjernstyres via en app på forbrugerens smartphone.

VVS’19 arrangeres af Odense Congress Center i samarbejde med VELTEC, der er Danmarks største tekniske brancheorganisation. Gemina Termix vil være at finde på stand 4527 i Hal C.

Mere fra...

14.02.2024GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Fjernvarme til Horsens Statsfængsel

12.01.2024GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Fjernvarme på abonnement

20.12.2023GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

400 Termix-fjernvarmeunits til Aarhus’ nye vartegn Lighthouse

05.12.2023GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Premiere! Se vores fem nye servicefilm om gulvvarmesystemet Icon2

31.08.2023GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Gemina Termix udvider og er klar til fremtiden

22.08.2023GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Største enkeltordre i Gemina Termix' historie