Nu falder prisen pr. installeret kW på store varmepumper

Fra den 1. juli i år sidestiller en ny lovgivning HFO-kølemidlet med naturlige kølemidler. Det gør, at prisen pr. installeret kW på store varmepumper vil falde.

Fra den 1. juli behøver man ikke længere at søge om dispensation til anlæg med syntetiske kølemidler med GWP under fem med en fyldning over ti kilo. Arkivfoto..

Gennem en årrække har Danmark været foregangsland på mange områder inden for både energi og miljøpolitik, hvilket har resulteret i specielle begrænsninger på fyldningsmængder på maksimum ti kilo i kølekredse i blandt andet varmepumper.

Men i forbindelse med udviklingen af bedre kølemidler (HFO) har varmeproducenterne nu fået adgang til syntetiske kølemidler med en GWP værdi (Global Warming Potential) på omkring nul.

Fra den 1. juli i år sker der nemlig en ændring i lovgivningen, der gør, at man ikke længere skal søge dispensation til anlæg med syntetiske kølemidler med GWP under fem med en fyldning over ti kilo.

Nye alternative varme- og køleøsninger
Derfor får både erhvervs- og industrivirksomheder samt forsyningssektoren nu mulighed for varme- og køleløsninger med et alternativt kølemiddel i forhold til de kendte naturlige kølemidler som for eksempel ammoniak eller CO2.

Det er noget, man glæder sig over hos installationsvirksomheden Klimadan:

”Varmepumper med HFO arbejder med et meget lavere tryk end maskiner med naturlige kølemidler, og derfor er prisen på maskinen billigere pr. kW både i indkøb, installation og drift. Hertil kommer, at der med HFO-maskinerne kan produceres en fremløbstemperatur på 85 grader”, siger salgschef Søren Jensen og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at løsninger med HFO dækker et hul i markedet, hvor vi nu med en regelændring får mulighed for at fremme den grønne omstilling med varmepumper med kølekredse ud over ti kilo”.

Læs også: Fem virksomheder med i varmepumpe-støtteordning

Som følge af den nye ændring i lovgivningen fortæller Søren Jensen samtidig, at man hos Klimadan i fremtiden vil kunne tilbyde sine kunder varmepumper til miljøvenlig opvarmning, køling og varmegenvinding, der er baseret på HFO-kølemidlet.

- EL

Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

05.12.2025Installator.dk

Sjørring El-Service vælger Koble for at sikre fremtidens drift

05.12.2025Installator.dk

Dalux lancerer automatiseret clash detection

04.12.2025Installator.dk

CEPOS-analyse: Danmark bør droppe nationalt klimamål

04.12.2025Installator.dk

Aceve samler danske brands og køber op i Europa

04.12.2025Installator.dk

Bygma finder ny regionsdirektør internt

03.12.2025Installator.dk

TEKNIQ: EU’s gasstop fra 2027 kræver turbo på elektrificeringen

03.12.2025Installator.dk

EU siger nej til russisk gas fra 2027

02.12.2025Installator.dk

Dansk Industri opruster med ny brancheplatform for teknik og installation

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle