Ny økonomichef hos Andersen & Nielsen
Andersen & Nielsen har oprettet en stilling som økonomichef, som den 41-årige Jesper Jansfort tiltræder.
Kraftig vækst i både omsætning og antal medarbejdere de senere år har betydet, at Andersen & Nielsen A/S har oprustet på økonomisiden og ansat 41-årige Jesper Jansfort som ny økonomichef.
Jesper Jansfort er uddannet markedsøkonom og merkonom og kommer fra en stilling som økonomichef i den franske handels- og produktionsvirksomhed Ubisoft Nordic A/S, hvor han har været siden 1999.
Den voldsomme vækst inden for de eksisterende forretningsområder og springet til detailhandel kræver en stram økonomistyring. Jesper Jansfort får som økonomichef ansvaret for, at vækst og økonomi går hånd i hånd, og derfor forventer Andersen & Nielsen A/S, at ansættelsen af Jesper Jansfort vil styrke virksomhedens fremtidige økonomiske position.