Ny administrerende direktør for Coromatic A/S

Søren Schønnemann tiltræder den 2. maj som ny administrerende direktør i Coromatic A/S. Samtidig fratræder Michael Petersen, der har valgt at søge efter nye udfordringer.

– Jeg vil gerne sige tusind tak til vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere for et fantastisk godt og værdiskabende samarbejde.

Det har været en spændende rejse og dermed ikke nogen nem beslutning at forlade Coromatic, men tiden er moden til at søge efter nye udfordringer, siger Michael Petersen.

Efter 8 år kan Michael se tilbage på en særdeles begivenhedsrig rejse i en virksomhed, der med høj organisk vækst, opkøb og fusioner på flere forretningsområder samt en omfattende organisatorisk transformation har udviklet sig fra en mindre aktør på det danske marked til en mellemstor, markedsledende virksomhed indenfor sikring af virksomhedskritisk infrastruktur.

Fortsætte den positive udvikling

Søren Schønnemann er 43 år og kommer fra en stilling som CCO i LanguageWire A/S. Med 15 års erfaring fra stillinger i ind- og udland indenfor topledelse og salg er han godt klædt på til at lede det danske datterselskab af Coromatic Group.

Ledelse af virksomheder i forandring har været centralt i flere af hans tidligere stillinger. Som administrerende direktør for Coromatic A/S får han ansvaret for at fortsætte strategien og den positive udvikling af virksomheden.

Glæder os til samarbejdet

– Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Søren Schønnemann og er overbeviste om, at han med sin erfaring indenfor strategisk ledelse og salg kan bidrage konstruktivt til den fortsat positive udvikling af Coromatic A/S.

Hertil kommer, at Søren Schønnemann på forskellig vis har arbejdet indgående med digital transformation og procesudvikling, og det er noget af det, vi fortsat vil prioritere højt i Coromatic. Samtidig vil jeg gerne takke Michael Petersen for hans kompetente og ihærdige indsats for Coromatic A/S gennem de sidste 8 år, udtaler Erik Bertman, CEO Coromatic Group.

Mere fra...

05.04.2023Coromatic A/S

Sponseret

REMA 1000 fik et serverrum efter mottoet: “sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed”

06.10.2022Coromatic A/S

Sponseret

State-of-the-art datacenter til it-virksomheden

23.03.2022Coromatic A/S

Sponseret

Efter gentagne stormvarsler og oversvømmelser fik beboerne i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord et kystsikringsanlæg

24.02.2022Coromatic A/S

Sponseret

Livet på privat ø blev opgraderet, da den gamle dieselgenerator blev udskiftet med en ny topmoderne strømforsyning

17.11.2021Coromatic A/S

Sponseret

Danfoss fabrik i Gråsten tester frekvensomformere for hele verden

06.09.2021Coromatic A/S

Sponseret

Naviair - Bedre transparens og besparelser