Nyt skridt i retning af harmonisering af nordiske miljøvaredeklarationer indenfor byggeriet, samtidig med at der arbejdes på yderligere international harmonisering.
De tre lande er ikke alene om ønsket om harmonisering. Byggematerialer produceres og handles globalt på tværs af grænser. Foto: Arkivfoto
Danmark, Norge og Sverige har netop underskrevet en aftale om gensidig anerkendelse af miljøvaredeklarationer, ofte kaldet EPD’er som forkortelse for Environmental Product Declarations.
Det giver ifølge Teknologisk Institut flere fordele, når man skal vurdere byggematerialers bæredygtighed. Samtidig arbejdes der på yderligere international harmonisering til gavn for rådgivere, entreprenører og andre, der skal beregne bygningers klimapåvirkning.
De fleste, der producerer, indkøber eller rådgiver om byggevarer har efterhånden stiftet bekendtskab med EPD’er, som er en standardiseret dokumentation af energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af byggevarer.
LÆS OGSÅ: Datacenter vægter bæredygtighed højere end pris
Krav om dokumentation af især CO2-aftryk fra bygninger stiger i disse år, blandt andet i de nye lovkrav, der træder i kraft 1. januar 2023. Her vil EPD’erne få en helt central rolle:
”Hvis vi skal have sænket byggebranchens klimabelastning, så er adgangen til harmoniseret tredjepartsverificeret data om produkterne helt afgørende. Ellers bliver det svært at lave retvisende klimaberegninger.”
Det siger Martha K. Sørensen, der er sekretariatsleder for EPD Danmark, som siden 2014 har været forankret hos Teknologisk Institut.
Som national programoperatør sikrer EPD Danmark, at danske EPD’er lever op til kravene i de relevante standarder gennem kontrol og tredjepartsverifikation.
Stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche
Og netop ønsket om en lettere adgang til valide data er grunden til, at EPD Danmark er gået sammen med sine søsterorganisationer i Norge og Sverige om aftalen.
”Vi regner med, at Finland tilslutter sig aftalen i år. Videre ser vi allerede nu en masse muligheder for både videndeling og konkret samarbejde om digitalisering, værktøjer, udvikling af produktkategorier og i hele taget udvikling af området sammen”, siger Håkon Hauan fra EPD Norge.
”Vi ved, at EPD’er får en tiltagende stor rolle, når lande i stigende grad stiller lovkrav til bygningers samlede konsekvenser for klimaet, blandt andet i form af livscyklusvurderinger”, siger Sebastiaan Stiller fra EPD international AB, som er den svenske EPD-programoperatør.
LÆS OGSÅ: Erhvervsbyggeriet rammer rekordlavt niveau
Helt konkret er der tale om en såkaldt aftale om gensidig anerkendelse, som er en international aftale, hvor to eller flere lande skriver under på at anerkende hinandens vurderinger, beslutninger eller resultater (f.eks. certificeringer eller testresultater).
Martha K. Sørensen forklarer, at den nye aftale gør op med den hidtidige vanskelige proces med at udvikle og bruge EPD’er på tværs af de nordiske lande.
”For rådgivere, entreprenører og andre, der skal beregne bygningers klimapåvirkning, bliver det meget nemmere at tilgå data om de byggevarer, de bruger i deres byggeprojekt. Producenter, der har fået udgivet en EPD via en af de tre operatører, nu kan få den udgivet hos de øvrige to operatører, uden den skal verificeres igen. For producenterne, som ejer EPD’erne, giver det en helt anden synlighed af produkterne og adgang til et langt større marked.”
Udover, at det smidiggør processen for praktikere og rådgivere, så mener Martha K. Sørensen, at aftalen grundlæggende er et stærkt signal fra de nordiske lande:
”Denne aftale om gensidig anerkendelse af EPD’er sender et stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche om, at vi står sammen om ønsket om at accelerere den grønne omstilling”, siger Martha K. Sørensen.
LÆS OGSÅ: Prishop på byggematerialer giver flere tomme butikker
Et vigtigt skridt i en omfattende harmoniseringsproces
De tre lande er ikke alene om ønsket om harmonisering. Byggematerialer produceres og handles globalt på tværs af grænser. Den nordiske aftale er derfor del af et omfattende arbejde med at samle og strømline EPD’er globalt:
”Et centralt budskab herfra er, at vi arbejder intensivt med harmonisering af EPD’er på tværs af alle medlemslandene i ECO Platform, som er en international paraplyorganisation med 65 medlemmer for blandt andre programoperatører som os”, siger Martha K. Sørensen, EPD Danmark. Hun uddyber, at målet er, at landene i så vid udstrækning som muligt er harmoniseret på tværs, hvilket et panel løbende skal sikre:
”Vores samarbejde gennem ECO Platform, som er den internationale medlemsorganisation for EPD-programoperatører, har allerede vist, at vi kan lære meget af hinanden, og det håber vi, at denne aftale kan sætte ekstra skub i. Som en del af aftalen nedsættes et panel bestående af repræsentanter fra de tre lande. Panelet skal løbende drøfte den konkrete praksis for udvikling af EPD'er på tværs af landene”, siger hun.
Hos EPD Danmark nåede de i 2022 op på over 200 EPD’er mod 39 i 2019 – en femdobling på fire år.
LÆS OGSÅ: Dansk Metal vil flytte 2 milliarder fra SU til erhvervsskoler
I Sverige viser EPD-databasen eksponentielle væksttal. I perioden 2019 – 2021 steg antallet af registrerede EPD'er hos EPD International AB med 200 procent. Her ser man på det globale marked, da EPD International opererer som global EPD-programoperatør.
I EPD Norge har man de senere år set en eksplosiv stigning i EPD’er. Bare de sidste fire år er antallet af EPD’er i den norske database steget med over 200 procent.
I takt med harmoniseringen af miljødata arbejdes der også i ECO Platform en database, der samler alle EPD’er på globalt plan. Denne hedder ECO Portal.
-AKJ
Energi

Ny podcast-serie om bæredygtighed
Vand, ressourcer, cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri er blandt temaerne i en ny podcast-serie med klimaaktivisten Marcella Hansch fra everwave foundation som vært.
El-materiel

Netværksaktør underviser lærlinge i kabler og netværk
Der er et stort behov for elektrikere og installatører, der kan arbejde professionelt med kobber-, coax- og fiberkabler. Det gælder hele værdikæden fra datacenteret ud til wifi-punktet i en virksomhed eller en privat bolig. Nu tilbyder leverandør af netværksløsninger undervisning af lærlinge og teknikere på akademidage.
Virksomhedsdrift

Bygge-app vinder pris og præsterer vild vækst
Danske Dalux er nu hædret med EY’s Entrepreneur of the Year, samtidigt med at virksomheden runder 300 medarbejdere. Virksomheden vokser for syvende år i træk med over 50 procent.
Sikkerhed

Mange brandsyn afslører dårlig brandsikkerhed
Hvert år udfører de danske beredskaber brandsyn på virksomheder med brandfarlige aktiviteter samt private og offentlige steder, hvor mange mennesker færdes, og 2021 var ingen undtagelse. Dog var 2021 det sidste år, hvor der bliver gået brandsyn efter de gamle regler, da der fra 2022 blev indført nye regler på området.
Branchen

Fremtidens klimahåndværkere kæmper om DM-titel
Den 2. - 4. februar mødes toppen af poppen blandt de unge talenter indenfor blandt andet elektriker- og vvs-fagene ved DM i Skills i Fredericia. Her vil de blive testet i installation af nye digitale løsninger til at energioptimere bygninger. Med andre ord, skal de vise de ’skills’, der er centrale for Danmarks grønne omstilling.
Virksomhedsdrift

AVK-koncernen kommer solidt gennem et udfordrende år
Med en omsætningsvækst på 18 procent fortsætter koncernen den globale vækst inden for alle forretningsområder. Med koncernens hidtil bedste årsresultat kan AVK-koncernen efter regnskabsåret 2021-2022 se tilbage på en 50 procent vækst over de seneste fire år og en fortsat fremgang i resultatet.