Ny aftale skal sikre biogasproduktion i Danmark
Øget biogasproduktion i Danmark kan mindske vores afhængighed af russisk gas. For at øge produktionen nu og her er partierne bag aftalen om energiafgrøder enige om at udskyde aftalen om at bruge mindre energiafgrøder - eksempelvis majs - et år. Det skriver Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i ny pressemeddelelse.
Merproduktionen af biogas er forbundet med et finansieringsbehov på 63 millioner kroner årligt i 2022-2023 på grund af statsstøtteudgifter til den øgede biogasmængde. Foto: Arkivfoto .
Sidste sommers aftale om nye krav til anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas indebærer en trinvis reduktion af grænsen, som nu først træder i kraft fra næste år.
Det er partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der er enige med regeringen om at fastholde den nuværende energiafgrødegrænse på 12 procent i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og 2023.
”Europa står i en dybt alvorlig krise, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores afhængighed af russisk gas nu og her. Danmark står bedre end flere europæiske lande på grund af vores biogas, og derfor er det ikke i år, vi kan mindske brugen af energiafgrøder. Men selvfølgelig skal vores biogas være bæredygtig, og derfor er vi tilbage på planen for reduktion af energiafgrøder næste år”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Den oprindelige aftale sigtede mod at sænke grænsen til 8 pct. fra august 2022. Den sænkelse udskydes, men til gengæld fasholder dagens aftale, at grænsen sænkes til 6 pct. fra august 2023 og igen til 4 procent i 2024 som tidligere aftalt.
LÆS OGSÅ: Energiforbruget steg sidste år
Bred enighed om øget biogasproduktion
Energiafgrøder er primært majs, som er let omsætteligt og kan øge biogasproduktion - men som også optager landbrugsjord og udleder drivhusgas og kvælstof ved anvendelse og dyrkning.
”Krigen i Ukraine betyder, at vi skal gøre os uafhængige af russisk gas, og her har biogas en stor rolle at spille. Især på kort sigt er det vigtigt, at vi hurtigst muligt opskalerer biogasproduktionen, fordi vi har brug for at finde andre energikilder. På lang sigt har vi også brug at tage endnu mere ambitiøse midler i brug for at gøre Danmark helt uafhængig af russisk gas og sikre den grønne omstilling”, siger klimaordfører, Marie Bjerre, og energi- og forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, for Venstre.
“Vi har brug for mere dansk biogas i rørene for at skubbe russisk naturgas ud. Det hjælper energiafgrøderne til. Det er aldrig nemt vælge i et dilemma mellem bæredygtighed og forsyning, men handles skal der. Og det er i en kortvarig periode, energiafgrøderne får mere plads, og den langsigtede plan er fortsat, at de reduceres kraftigt”, siger klima-, energi- og forsyningsordfører for SF, Signe Munk.
”I Dansk Folkeparti kan vi godt støtte forslaget, men det er vigtigt for os at bemærke, at Danmark også lige nu står i en fødevareudfordring. Derfor er det vigtigt for DF, at vi inden udgangen af 2023 får et møde i kredsen, hvor vi kan diskutere udfordringer og løsninger”, siger klima-, energi-, og forsyningsordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen.
LÆS OGSÅ: Stigende priser på husbyggeri i 2021
Med en fastholdelse af grænsen på 12 procent frem til august 2023 kan anvendelsen af de let omsættelige energiafgrøder øge biogasproduktionen med samlet 3 PJ i andet halvår 2022 og første halvår 2023.
Merproduktionen er forbundet med et finansieringsbehov på 63 millioner kroner årligt i 2022-2023 på grund af statsstøtteudgifter til den øgede biogasmængde. Det finansieres via omprioritering fra Erhvervspuljen. Med aftalen om at udskyde den lavere grænse, kan landbruget nå at dyrke dettes års energiafgrøder, da vårsæd sås fra april.
-AKJ
