05.09.2018 | Navnenyt

Ny belysningstekniker hos Rigtigt Lys

Michael Bonde Christensen, belysningstekniker, Rigtigt Lys

Michael Bonde Christensen, 39 år, er ansat som belysningstekniker hos Lemvigh-Müllers belysnings-sektion, Rigtigt Lys. Han kommer fra en stilling som belysningsdesigner og projektleder hos den danske del af den østrigske belysningskoncern Zumtobel.

Michael Bonde Christensen har arbejdet med belysning gennem næsten hele sin karriere. Han er oprindeligt udlært elektriker, men gik umiddelbart efter svendebrevet var i hus i gang med at uddanne sig til elinstallatør. Her blev han særligt interesseret i at arbejde med belysning og efter afsluttet uddannelse kom han efter en kort periode i en elinstallationsvirksomhed til Thorn Lighting, som i dag er en del af Zumtobel Group. Her har Michael Bonde Christensen arbejdet med projektering af belysningsløsninger inden for en lang række anvendelsesområder.

Hos Rigtigt Lys indgår Michael Bonde Christensen i et team af højt kvalificerede belysningsteknikere, der blandt andet bistår elinstallatører og rådgivere i forbindelse med projektering af belysningsløsninger. Han har base på Rigtigt Lys-kontoret i Vejle.

Michael Bonde Christensen bor i Bredsten vest for Vejle. Her sætter han som helårsmotionscyklist pris på de udfordringer, det bakkede terræn byder på, både på landevej og i skov.

Mere fra Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S

www.lemu.dk

Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen kan holde hjulene i gang med alt det, de skal bruge inden for stål, el- og vvs-produkter, værktøj og tekniske artikler samt beklædning og værnemidler.  Vi har mere end 350.000 varenumre, som kan fås i vores 23 håndværkerbutikker rundt om…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere