Ny direktør for vandselskab i Gentofte og Gladsaxe
Gentofte og Gladsaxes fælles vandselskab A/S er ved at tage form. Carsten Nystrup er blevet valgt som direktør for...
Gentofte og Gladsaxes fælles vandselskab A/S er ved at tage form. Carsten Nystrup er blevet valgt som direktør for selskabet, og skal stå i spidsen for det kommende selskabs etableringsproces.
Et nyt fælles vandselskab for Gentofte og Gladsaxe Kommune er efterhånden ved at tage form. Selskabet bliver et 100 procent kommunalt ejet aktieselskab, som blandt andet skal levere drikkevand til cirka 200.000 mennesker i regionen.
Økonomiudvalgene i de to kommuner har nu besluttet at udnævne Carsten Nystrup, som direktør for de to kommuners fælles selskab for vand og spildevand. Carsten Nystrup har siden 1999 været Forsyningschef i Gentofte Kommune, og har derfor god erfaring med de kommende arbejdsopgaver.