Ny konnektor giver hurtigere montering af datakabler

Actassi S-1 fra Schneider Electric letter installatørens arbejde og sikrer korrekt konnektering hver gang. Den nye konnektor kommer med forbedret ydeevne samt en række nye tidsbesparende funktioner.

Tid er penge for installatører, og afslutning af datainstallationer i konnektorer og paneler går ikke altid hurtigt og helt ligetil. Det ændrer Schneider Electric nu på med lanceringen af Actassi S-1 - en ny, gennemtænkt løsning som er udviklet for at sikre hurtig og korrekt konnektering hver gang, så installatøren sparer tid og undgår fejl. Actassi S-1 omfatter både en ny Cat 6A konnektor og patchpanel.

Selve konnektoren har forbedret ydeevne og en række nye egenskaber som integreret baghætte til skærmning, bedre plads inde i konnektoren for nemmere krydsning af par, beskyttede skæreklemmer og ikke mindst U-formet kabelindføring med automatisk kabeltilpasning. Alle funktioner er med til at gøre installatørens arbejde hurtigere, nemmere og mere sikkert.

Den optimale forbindelse

Det er slut med at skulle håndtere to forskellige dele af konnektoren med risiko for, at man glemmer at sætte baghætten på. Og den U-formede kabelindføring gør det nemt at lægge kablet på plads i konnektoren uden at beskadige det, mens en fjederbelastet kabeltilpasning sikrer den bedste skærmning.

At skæreklemmerne er forsænket giver en optimal forbindelse mellem hver enkelt leder og konnektor, samtidig med, at installatøren ikke længere risikerer at rive fingrene under arbejdet.

Når det gælder emballage og håndtering er der med Actassi S-1 også tænkt på at lette installatørens arbejde. Foruden almindelig 10 stk. æske med hver konnektor pakket ind enkeltvis kommer Actassi S-1 nemlig i 12- og 96 stk. æsker, hvor hver enkelt konnektor er lige til at tage ud og montere.

Nyt patchpanel

Samtidig med Actassi S-1 konnektoren introducerer Schneider Electric et nyt patchpanel til Actassi S-1, der også er udviklet for at lette installatørens arbejde. En vigtig nyhed er, at panelet har bedre plads bagtil, så kabel med monteret konnektor lægges vandret ind i panelet bagfra i stedet for, som tidligere, at skulle vippes på plads oppefra.

S-1 patchpanelet har integreret stel/jord-forbindelse til hver enkelt konnektor, og det indbyggede støvlåg med mulighed for farvekodning gør det nemt at indikere hvilken type data, der er tale om. Desuden har panelet quick fix montering, som gør det muligt at trække panelet ud igen uden brug af værktøj, hvis der senere opstår behov for at ændre i installationen.

Mere fra...

21.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Kære regering: I kan ikke sætte strøm til verden uden batterier

19.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Kundetilpassede skabe og effektiv logistik sikrer effektiv produktion hos Ehcolo

05.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric lancerer gratis software til opbygning af boligtavler

27.02.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Skru op for hyggen og ned for standby-forbruget med den nye Wiser-lysdæmper fra Schneider Electric

26.02.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric-boss er træt af at høre om vindmøller

31.01.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Talentskud spirer hos Schneider Electric