Ny mand i spidsen for Eatons salg i Danmark

BRANCHEPROFILEN: Per Vagnholm er ny salgschef hos Eaton Power Distribution. Her bliver hans største udfordring at associere allerede kendte elkomponenter under Eaton-navnet.

Hvad består dit nye job i?
Jeg er salgsansvarlig for Eatons salg af el-komponenter i Danmark. Salgsafdelingen har tre store kundetyper, der består af grossister, store industrivirksomheder og tavlebyggere. Vi har medarbejdere, som har ansvaret for at køre ud og møde kunderne, og mit job bliver sammen med dem og den øvrige organisation at se, hvordan vi kan få solgt flere af de produkter, vi allerede har, samt introducere helt nye kategorier af produkter.

Hvorfor har du valgt at arbejde med salg i el-branchen?
Jeg kan godt lide at gøre en forskel inden for salg. Der er ofte kort vej mellem initiativ og resultat – det kan jeg godt lide. Jeg har været i el-branchen i fem år og kender mange af Eatons kunder, konkurrenter og produkter, fordi mit tidligere firma har solgt Eatons produkter. Jeg kunne også have arbejdet i en anden branche, men Eaton som virksomhed lokkede, fordi jeg synes godt om ledelsen og de muligheder, det giver at have 95.000 medarbejdere i ryggen.

Per Vagnholm, salgschef hos Eaton Power Distribution

Seneste uddannelse: Merkonom i virksomhedsøkonomi ved Niels Brock

Seneste job: Business development manager hos RS Components

Hvad bliver den største udfordring?
Eaton har gennem tiden opkøbt en del kendte producenter, som for eksempel Moeller og Bussmann, der alle bærer Eaton-brandet i dag. Det bliver en udfordring at få associeret produkterne med Eaton og igen gøre komponenterne kendte i branchen. Eaton har heldigvis ikke sovet i timen, men har konstant udviklet sit sortiment, og specielt inden for sikkerhed bygget ind i eltavlen står firmaet ret stærkt. Her ligger der en stor opgave i at få budskabet udbredt.

Hvad laver du i din fritid?
Jeg kan godt lide at løbe en tur ude i naturen på motionsniveau, derudover bruger jeg noget tid på at slå på trommer, og så er jeg lidt af en brødnørd. Jeg stræber efter at kunne bage det perfekte brød og har taget flere kurser i det.

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

LAN-COM A/S

Sponseret

LAN-COM A/S vinder Scandinavian Business Awards 2026

Installator.dk

Blackstone investerer milliarder i Eurowind Energy

Installator.dk

Norlys kommer ud af 2025 med milliardtab

Installator.dk

Verdo får trecifret million-tab og sælger ud

Installator.dk

Energi Fyn lander hidtil bedste resultatet

Installator.dk

Grønne energiløsninger - muligheder i en tid med bump på vejen

Installator.dk

Pettinaroli A/S fejrer 50 år i VVS-branchen

Installator.dk

Vinderne af DM i Skills 2026 er kåret

Installator.dk

Elektrikeruddannelsen hitter – men lærepladser mangler trods markant løft

Installator.dk

Energinet har sat strøm til Vestkystforbindelsen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle