Ny og smart teknologi renser vandet i Gummerup
Spildevand svarende til en udledning fra 6.000 mennesker styres sikkert og intelligent igennem et sindrigt system af rør, pumper, filtre og anden teknologi på Gummerup Renseanlæg i Assens Kommune på Sydvestfyn.
Anlægget fungerer som et levende laboratorium for bedre, mere miljøvenlige og energieffektive måder at håndtere og rense spildevand. Sammen med en række af andre virksomheder har ABB også leveret frekvensomformere til det store forsøgsprojekt.
Idéen med anlægget er blandt andet, at vi gerne vil kunne designe det vand, der kommer ind til renseanlægget, på en bestemt måde, siger Theis Nikolaj Gadegaard, som er markedschef hos Krüger A/S, der er en af partnerne i projektet.
- Det betyder, at vi er nødt til at kigge på, hvad der sker ude i oplandet, når spildevandet produceres, og måske oven i købet forudse, hvad der vil ske, så kan vi indrette vores drift af renseanlægget efter det.
Det betyder dybest set, at det er vigtigt at kunne forudsige, hvornår om rådets industrier har brug for at komme af med deres spildevand, hvornår borgerne går i bad og trækker ud i toilettet, samt hvornår det har tænkt sig at regne.
Afstrømningen designes
- Noget af det, som har stor betydning er, at vi kan lave en forudsigelse på, hvilket flow vi kan forvente, der kommer ind i renseanlægget. Og når vi samtidig kan optimere afstrømningen fra oplandet, så kan vi indstille renseprocesserne til det, så de er mere effektive og fx håndtere de mest energikrævende processer af rensningen, når energien er billig, siger Theis Nikolaj Gadegaard.
Hvis man vil drive rensningsanlægget energioptimalt, er det nemlig vigtigt at vide, hvilken type spildevand der kommer til.
Industrispildevand er som oftest meget ’tykt’, fordi det indeholder meget organisk stof og næringsstof, og derfor kan man anvende andre processer til rensningen i forhold til almindeligt spildevand fra husholdningerne.
Men når de forskellige typer spildevand bliver skilt ad, så kan man indrette rensningsanlægget efter typen af spildevand, og det er langt mere effektivt og energibesparende.
Høster energien i vandet
Ikke nok med at projektet sikrer en optimal tilstrømning til renseanlægget. Det forsøger samtidig at høste den energi, som er ophobet i vandet i form af organisk stof.
- Vandet rummer potentielt nogle næringsstoffer og andre ting, som vi kan sætte i spil igen som fx bioenergi. Det betyder, at renseanlægget i virkeligheden bliver til en slags bioraffinaderi, siger Theis Nikolaj Gadegaard.
- Vi vil især gerne kunne høste ressourcerne i industrispildevandet, inden vi skal i gang med at lufte og rense det yderligere, da det kan være en yderst energikrævende proces.
Men projektet rækker meget længere, fortæller Theis Nikolaj Gadegaard:
- For vi vil også gerne se, hvilke medicinstoffer, der er i spildevandet, og om vi kan fjerne dem med biologiske metoder. Der er ikke noget hospital i det lille opland for forsøget, men da 96 pct. Af al den medicin, der bruges i Danmark, indtages af mennesker i private hjem, så ender den jo også i renseanlægget. Det vil vi gerne teste, så vi har sat en forsøgscontainer op, hvor vi vil prøve noget teknologi af til at fjerne eventuelle medicinrester.
Ny måde at tænke på
Det nye forsøgsrenseanlæg ved Gummerup er etableret med moduler bestående af en serie af containere og høje beholdere, og det er taget i drift i foråret 2018. Det ligger det samme sted, som det gamle ringkanals renseanlæg og har samme kapacitet, men det fylder væsentligt mindre. Anlægget er desuden udstyret med et avanceret online styresystem, Aquavista, som optimerer driften.
- Tidligere investerede man i renseanlæg, der skulle kunne holde i 100 år. Men det er meget svært at se 100 år ud i frem tiden, og man risikerer at blive overhalet mange gange af den teknologiske udvikling. I særdeleshed kan vi se hen over de seneste 20-30 år, at der er kommet nye processer til, hvor man tilgår hele spildevandsproblematikken helt anderledes. Derfor investerer man også anderledes i HEPWAT: Her er det relativt lette tanke, der står på jorden. De er billigere at købe, men de har heller ikke nær så lang levetid. Det vil sige, at der er en langt hurtigere afskrivning, men det også i en erkendelse af, at vi om 25 år har nogle helt andre teknologier og andre krav til spildevandsrensning, der kræver nye investeringer. Samtidig er tankene og containerne nemme at flytte rundt på, hvis man gerne vil konfigurere dem anderledes, eller bruge dem et andet sted, siger Theis Nikolaj Gadegaard.
HEPWAT: POTENTIALE
- Mindre energiforbrug i både håndtering og rensning af spildevandet.
- Optimeret afstrømning – og dermed færre investeringer i nye klimatilpasninger.
- Færre investeringer i rensningsanlægget – fordi driften er optimeret.
- Der testes på nye teknologier, som traditionelt ikke bruges på danske renseanlæg.
- Undersøgelse, som kan vise, at/om det samlede carbon-footprint er lavere.
- Et forsøg på at vise, at udledningen af drivhusgasser minimeres i forbindelse med processerne.
- Det nye renseanlæg fylder væsentligt mindre, men har samme kapacitet som det gamle.
PROJEKTET OG PARTNERNE
Det er Assens Forsyning, DTU, Grundfos, Artogis og Krüger, der står bag projektet i Gummerup. Sammen har de etableret et fyrtårn for dansk spildevandshåndtering, hvori der demonstreres et integreret, fleksibelt system af teknologier til datadrevet, proaktiv spildevandshåndtering i afløbs- og renseanlæg.
Gevinsterne er:
- Markante miljøforbedringer, især ved håndteringen af lattergas og svovlbrinte, men også miljøfremmede stoffer og uvedkommende vand.
- Markante reduktioner i investeringer og driftsudgifter til det samlede spildevandsanlæg via holistisk, intelligent og intuitiv styring af processer og aktiver.
- Stort erhvervspotentiale for de involverede industrielle partnere og danske teknologileverandører, gennem demonstration af mere fleksible anlæg, der er energipositive og kan genvinde ressourcer.
Renseanlægget består af en række sammenbundne containere, og den integrerede styring og overvågning sker blandt andet via data fra sensorer i rør og pumper, som danner grundlag for behandlingen af spildevandet.
ABB har som underleverandør til Krüger blandt andet leveret PLC AC500 og frekvensomformere af typen ACQ580 til projektet.
ORDFORKLARING
HEPWAT: Står for ”Higher Environmental Performance in Waste Water Systems”, og det skal i forsøgsperioden demonstrere miljøeffektiviteten i den nyeste danske teknologi inden for rensning af spildevand. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-midler.
Aquavista: Er et avanceret online styresystem, som henter og behandler data om processerne i spildevandsrensningen. Det bruges til at styre og kontrollere alle processer og indstiller automatisk systemerne, så de fungerer optimalt og energieffektivt.